Ungdommens Ingeniørbog

FYRTAARNE 163 Lejlighed blev en stor Ambolt, der for Sikkerheds Skyld var gravet ned i et dybt Hul, slaaet helt væk af Søen. Efter at Ingeniørerne hæderligt i 4 Aar havde kæmpet mod Havet, og netop som Arbejdet praktisk talt var færdigt, indtraf der en Nat i Februar 1850 en fuldstændig Katastrofe, idet hele Bygningsværket blev fejet væk af Søen. Da nu det hele alligevel skulde gøres om igen, blev det besluttet at gen- opbygge Fyrtaarnet af Granit op til Lampens Højde (33 m). Fig. 51. Bygning af Bishop Rock Fyrtaarn. Hvorledes Stenene blev bragt paa Plads fra den lille Damper ved Hjælp af Takkel. I Overensstemmelse hermed toges atter fat paa Arbejdet i 1851, men Taarnet stod ikke færdigt før i 1858 (Fig. 50), thi Arbejdet med at bringe Stenene i Land var baade lang- varigt og farligt paa Grund af den svære Sø. Stenene blev hentede paa Øen St. Mary af en lille Dobbeltskruedamper, der var bygget med Fyrkonstruktion for Øje og forsynet med særlige Apparater til Stentransport. Skibet blev for- tøjet paa Sydsiden af Klippen ved Hjælp af Jærnopstandere paa Klippen, og Stenene toges i Land ved Hjælp af Takkel (Fig. 51. og 52). Skønt denne Metode teoretisk set skulde synes let nok, var den i Praksis særdeles vanskelig paa Grund af de stadigt rullende Atlanterhavsdønninger, som vedbli- vende holdt Skibet i stærk Bevægelse. Ofte blev Stenene, il*