Ungdommens Ingeniørbog

168 UNGDOMMENS INGENIØRBOG nemf ørt Ventilation, maa vi beundre deres glimrende Ar- bejde, særlig naar man ser, at ca. 300 m af Tunnelen gik igennem haardt Karneol, der kun kunde gennemtrænges ved Udmejsling med en almindelig Mejsel. En gammel romersk Vejtunnel nær ved Neapel er en 700 m lang, 7 m bred og 27 m høj. II Gravning gennem et Bjærg eller under en Flodseng kan bringe mange Slags Overraskelser. Et saa vanskeligt Ar- bejde maa nødvendigvis drive Ingeniørens Anvendelse af Hjælpemidler og Taalmodighed til det yderste. Tunnelbo- ring er en Gren af Ingeniørkunsten, som har særlig Inter- esse derved, at den, om man saa kan sige, foregaar i det skjulte. Store Arbejder udføres under Jorden i al Stilhed; der er ingen Publikum og ingen Dekorationer, kun de op- trædende medvirker. En stor Bro, en Dæmning, eller en Bølgebryder, kan paa en mere »aabenlys« Maade vidne om Konstruktørens Genialitet. — Ved Tunnelarbejder er For- holdet noget anderledes, og vi maa for en stor Del her ty til vor Indbildningskraft. Ganske vist ser vi et Jærnbanetog fare ned midt i et Bjærg eller styrte sig ned under en Flod, men det gør intet Indtryk paa os, for mange — ja vel de fleste — Mennesker er en Tunnel kun et Hul i Jorden. Vandet er alle Tunnelarbejders store Fjende, og mod det maa Tunnelingeniøren altid være paa Vagt. Støder man under Arbejdet paa en underjordisk Kilde, maa Arbejds- stederne pumpes tørre, og der maa øjeblikkelig træffes For- anstaltninger til at standse det nedtrængende Vand. De an- dre Vanskeligheder ved Tunnelarbejder er meget nær de samme, som man møder i en Kulmine, hovedsagelig bestaa- ende i Muligheder for Sammenskridning og de ubehagelige Arbejdsforhold i et begrænset og indesluttet Rum med daar- lig Ventilation. Krudtets Opfindelse var til stor Gavn for alle Tunnel-