Ungdommens Ingeniørbog

176 UNGDOMMENS INGENIØRBOG VI For ikke at blive slaaet helt af Marken tog Østrigerne fat paa Anlæget af Arlberg Tunnelen. Konstruktionen af denne Tunnel tog sin Begyndelse i 1880, og der blev udsat en Be- lønning af ca. 2000 Kr. pr. Dag, der kunde indvindes inden- for et Tidsrum af 5 Aar. Brandts Bor, en ganske ny Opfin- delse, gjorde det imidlertid muligt, at Arbejdet allerede i Løbet af tre Aar var færdigt, og paa Treaarsdagen den 13. Fig. 57. Brandts Klippebor. November 1883 kunde Tunnelen afleveres. Ti Maaneder se- nere var Tunnelen i Brug, og Ingeniørerne kunde med Rette fordre adskillige Hundrede Tusinder i Præmie. Tunnelen er ca. IOV2 km lang og danner Forbindelseslinien for Jærnbane- farten mellem Wien og Paris over Svejts. Brandts Bor (Fig. 57) drives ved Vandkraft (hydrau- lisk) og ikke som tidligere Bor ved Hjælp af Trykluft (pneu- matisk). Medens Sommeillers Maskine angreb Stenene ved Slag eller Stød, ligesom det sker ved Haandboring, skærer Brandts Bor sig ind i Stenen, idet det trykkes meget stærkt ind mod Stenlaget og samtidig drejes rundt. Skæringen ud- føres af meget haarde og skarpe Tænder, der sidder i den yderste Ende af et Rør, hvorigennem der sendes en Strøm af Vand, som køler Boret og fører Borestøv og Boresplinter væk. Borerøret kan holdes mod Klippen med et Tryk paa flere Tusinde Kilogram, idet det tvinges frem af et hydrau- lisk Apparat, der understøttes fra Stollens Sidevægge. Boret drejes af to smaa hydrauliske Cylindre. Med et hydraulisk Tryk paa 10 Tons kan Boret gennem fast Klippegrund »æde« sig ca. 1 m frem i 15 Minutter.