Ungdommens Ingeniørbog

188 UNGDOMMENS INGENIØRBOG kan være praktisk at benytte en massiv Drager af rektangu- lært Tværsnit, er det dog ikke sikkert, at man ad denne Vej faar den største Styrke i Forhold til den anvendte Vægt. Det er bedre at bruge Dragere, hvis Tykkelse paa Midten er for- ringet til Gunst for de Steder, hvor Sammentrykningen og Strækningen er størst, hvilket kan gøres enten ved at udhule Drageren eller forøge dens Gennemsnit i Bøjningsretnin- gen eller Dybden. I Fig. 72 er vist en rektangulær Drager eller Bjælke, af hvilken en Del (A A) paa hver Side er fjernet og flyttet til Oversiden og Undersiden af Drageren. Skønt de to Dragere har nøjagtigt samme Tværsnitsareal, er dog Drageren til højre langt den stærkeste ovenfor Bøj- ning, da dens Materiale er mere effektivt fordelt. De to Stykker (A A) paa Over- og Undersiden i Figuren til højre kaldes »Flangerne«, medens det lodrette Forbindelsesstykke (C) kaldes »Kroppen« (Figuren viser i Virkeligheden en tænkt eller imaginær Dragertype, der kun er anført her for bedre at illustrere Dragerprincipet. I det praktiske Liv be- nyttes ikke Dragere af samme Tværsnit som vist her)- Be- tragter man nøje Jærnbaneskinner, vil man se, at de i Tvær- snit minder en Del om Brodragere. Meget store Dragere byg- ges op af Plader, og Styrken i Sideretningen forøges da ved at dele Kroppen i to Dele, der løber parallelle med hinanden nær ved Flangerne. Dragere af denne Type kaldes »Rør- eller »Kanaldragere«. IV En Bjælkes Styrke bestemmes mere af dens Dybde eller Højde end af dens Bredde. Hvis to Planker anbringes tværs over en Grøft, vil de, naar de stilles paa Højkant, kunne