Ungdommens Ingeniørbog

 BROBYGNING 187 III V ed Brobygning maa man straks søge at blive klar over Naturen af den Byrde eller Belastning, Broen skal kunne bære og de deraf flydende Paavirkninger paa dens enkelte Dele. En Jærnbanebro, der skal passeres af Tog, hvor Lad- ningen er mere eller mindre koncentreret, skal bygges gan- ske anderledes end en Bro, der passeres af almindelige Vogne, Cyklister og Fodgængere, hvor Ladningen ikke er nær saa stor og mere jævnt fordelt. Selv Jærnbaneladninger kan være yderst forskelligt fordelt. Hvis der f. Eks. til Loko- motivet kun var koblet en enkelt stor Vogn med en Last af 100 Tons Bly, vilde denne Vægts Tryk være fordelt paa et forholdsvis lille Areal. Spreder man derimod de Hundrede Tons Bly paa 40 mindre Vogne, hver belastet med 2^2 Tons, vil Trykket blive fordelt over et langt større Areal (længere Distance), og den resulterende Spænding eller Paavirkning vil blive formindsket i tilsvarende Grad. Bøjningspaavirk- ningen paa en Bjælke er faktisk i saa Tilfælde halv saa stor. Naar en Træbjælke, der med hver Ende hviler paa en fast Understøttelse, bliver belastet med en Vægt, vil den naturligvis blive bøjet, og jo tungere Vægten er, desto større bliver Bøj- ningsmomentet. Denne Bøjning har to ganske bestemte, men vidt for- skellige, Virkninger pas. TRYK Fig. 71. Paavirkningerne i en Bjælke under Belastning. Bjælkens Fibre. De øverste Lags Fibre vil blive udsat for Sammentrykning, de nederste Lag for Strækning. Imellem disse to Lag findes den saakaldte »neutrale Akse«, der hverken udsættes for Sammentrykning eller Strækning (Fig. 71). Vi ser heraf, at jo længere Lagene (Fibrene) ligger fra den neutrale Akse, jo større bliver Paavirkningerne paa disse Lag. I meget store Bjælker eller Dragere, hvori der findes tilstrækkeligt Gods (Materiale) kan dette i og for sig være ret ligegyldigt, men unyttig Vægt er i saa Tilfælde anvendt. Skønt det ofte