Ungdommens Ingeniørbog

238 UNGDOMMENS INGENIØRBOG med samme Spændviddø som Forth Broen, fordi Bevægel- sen er friktionsløs, og fordi Afbalanceringen kan gøres fuld- kommen ved Hjælp af Segmentet og Kontravægtene. Ralls Klapbro ligner meget Scherzer-Typen, men paa den ene Ende af Klapperne anvendes Hjul. Aabningen af Broen minder om en Tipvognsbevægelse. Af samme Type som Ralls og Scherzers Broerne er Straus’ Klapbro, der dog af- viger ved, at Klappernes Drejning foregaar om en Slags Tromle. Den bedst kendte Klapbro i Danmark er sikkert Knip- pelsbro, der tværs over Københavns Havn forbinder Slots- holmen med Kristianshavn. Knippelsbro, der blev aabnet 1908, har 33 m Spændvidde og er den næststørste Klapbro i Europa. For at Kontravægtene ikke ved Klappernes Aab- ning skulde komme ned i Vandet, hvilket jo bl. a. vilde be- virke, at Opdriften formindskede deres Virkning, er de an- bragte højt oppe tværs over Kørebanen. Kontravægtene be- tjenes ved Elektromotorer, og gennem en Slags nedadgaa- ende Ben paavirker de den ene Ende af Klapperne (»Klap- halen«), hvorved Broen aabnes og lukkes. Knippelsbro til- hører Straus’ Klapbrotype. X Broen over Towy Floden ved Carmarthen (b. Tavle XXXIX) blev bygget i Aarene 1908—11 og traadte i Stedet for en gammel Træviadukt, der førte over Towy Flodens Munding. Denne gamle Viadukt bestod af tretten faste Spand af Træ (hver 6 m lange), og da der paa Floden er stor Forskel paa Høj- og Lavvande (over 4 m), var der i Midten af Broen anbragt et bevægeligt Spand paa 15 m Vidde, saaledes at der derved kunde aabnes et snævert Sejl- løb, som muliggjorde Passage af smaa Dampere og andre Flodfartøjer. Broen, hvis samlede Længde var 117 m, blev bygget i Aarene 1852—54 af den berømte Ingeniør I. K. Brunei. Den gamle Bro var nærmest en Slags Skydebro, idet det bevægelige Spand blev løftet i den ene Ende og der- næst paa Ruller trukket til Side.