Ungdommens Ingeniørbog
Forfatter: Ellison Hawks
År: 1924
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 277
UDK: 62(09)
DOI: 10.48563/dtu-0000037
Paa dansk ved kaptajn H.C. Ullidtz. Oplag:10.000 Eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
248
UNGDOMMENS INGENIØRBOG
Selve Hejsningen var ganske enkel og ligetil. Naar de
hydrauliske Presser var i deres nederste Stilling, blev Hejse-
kæderne boltet til Løftebjælkerne, der ved Bolte gennem
Ledebjælkerne bar Spandet. Ved det hydrauliske Tryk løfte-
des Spandet nu ganske langsomt, indtil Boltene i Ledebjæl-
kerne ikke bar mere. Disse Bolte blev da taget ud, og Span-
det løftet videre en god halv Meter, indtil Boltehullerne i
Løftebjælkerne var ud for de næste Boltehuller i Ledebjæl-
kerne. Igennem de korresponderende Huller blev der der-
efter stukket Bolte, hvorefter Kæderne afkortedes, saa en
ny Hejsning kunde finde Sted.
VI
Efter at alle Forberedelser var endt, blev Midterspandet
heldigt bragt i Stilling den Ilte September. Spandet blev
forbundet med Hejsekæderne og ved de hydrauliske Maski-
ner løftet, indtil Pontonerne var frigjort for Spandets Vægt,
hvorpaa disse med Strømmen blev flaadet bort, saa at Span-
det nu hang i Hejsekæderne. I tidligere Tider var mangt et
Midterspand blevet anbragt ved Hjælp af Pramme og Kra-
ner, men Quebec Broens Spand var saa enormt stort, at der
maatte træffes ganske andre Forberedelser. Desuden var
det første Gang, at der blev gjort Forsøg paa at ophejse et
Spand af den Størrelse og den uhyre store Vægt ved Hjælp
af hydraulisk Kraft.
Hidtil var alt forløbet planmæssig, og det gjaldt nu kun
om at faa Spandet hævet op i den endelige Stilling. Efter
at Spandet havde været udsat for fire Løftninger paa Nord-
siden og fem Løftninger paa Sydsiden af Broen og nu svæ-
vede i en Højde af knap ti Meter over Vandfladen, svigtede
en eller anden Forbindelse pludselig i det sydvestlige Hjørne.
Med et uhyggeligt Brag styrtede denne Broende ned i Van-
det og vred Spandet og Broen i den Grad, at de vandrette
Dele næsten indtog en lodret Stilling. Snart efter spræng-
tes Sideforstøtningerne, og da Dragerne ikke længere holdt,
blev Broens sydøstlige Dragere ogsaa revet ud af deres Leje.