Ungdommens Ingeniørbog
Forfatter: Ellison Hawks
År: 1924
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 277
UDK: 62(09)
DOI: 10.48563/dtu-0000037
Paa dansk ved kaptajn H.C. Ullidtz. Oplag:10.000 Eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KAPITEL XIII
DAMPSKIBE
I
FORTÆLLINGERNE om Skibenes Udvikling gennem
Tiderne er baade interessante og spændende. Hvem der
var den første Sømand, véd vi ikke, men det er sandsynligt,
at en eller anden Form for et Skib har været i Brug i den
allertidligste Periode. Selv Oldtidens Folk var meget dygtige
Navigatører, og naar vi erindrer, at der dengang hverken
eksisterede Kompas eller Kort, træder deres Dygtighed endnu
skarpere frem. Uden at frygte det ukendte, gik de ofte ud
paa lange og eventyrlige Rejser og Opdagelsesfarter.
I denne Bog er der ikke Plads til nærmere at komme ind
paa Raleighs og Drakes dumdristige Togter, ej heller paa
den store spanske Armada. Vi maa ogsaa overspringe Ud-
viklingen og Fuldstændiggørelsen af de bekendte amerikan-
ske og engelske Klipperskibe og de spændende Fortællinger
om disse Skibes Rejser paa fjerne Lande. Klipperne hastede
hjemad med Australiens og Kaliforniens Guld og Kinas Te,
og under Pres af Sejl søgte de at sætte Rekorder, ligesom
Nutidens Oceanflyvere. Undertiden gik det godt, som f. Eks.
ved »Thermopylæ«s 60 Dages Rekordrejse fra England til
Melbourne, men undertiden endte Kapløbet med en Kata-
strofe som f. Eks. for »Ariel« og »Taeping« under deres
Racerfart fra Foochow til London med Sæsonens Tehøst.
Disse slanke, elegante Sejlere hører med til Havets Poesi, og
deres Besætninger var Ungdommens Helte; men Tiden er
ubarmhjertig, og nu gennempiles Havets Strømme af Tur-
binedampere og Motorskibe, Ingeniørers og Teknikeres Værk.