Ungdommens Ingeniørbog

Forfatter: Ellison Hawks

År: 1924

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 277

UDK: 62(09)

DOI: 10.48563/dtu-0000037

Paa dansk ved kaptajn H.C. Ullidtz. Oplag:10.000 Eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 344 Forrige Næste
40 UNGDOMMENS ingeniørbog det dog, du bestiller, James? Skammer du dig ikke over at spilde din Tid paa denne tossede Maade?« Der var imidler- tid ikke spildt nogen Tid, thi James havde taget det første Skridt henimod sin store Opfindelse: Brugen af fortættet Damp som Drivkraft. Som Dreng pillede Watt altid sit Legetøj i Stykker for at se, hvad der var indeni (hvilket forøvrigt enhver lille Dreng gør), men han samlede paany de enkelte Stykker, og havde han opdaget Principet i Legetøjets Konstruktion, vilde han stadig finde paa noget nyt. Hvor vilde han og andre store Opfindere som Galilei og Newton have nydt Nu- tidens »Meccanoæsker«. Watt var som alle opfindsomme Drenge meget afholdt af sine Kammerater, og da han en- gang konstruerede en lille elektrisk Maskine, var den en Kilde til umaadelig Fornøjelse for ham selv og hans Lege- kammerater. Hr. Watt var ikke velhavende, og James blev allerede i en ung Alder opfordret til at vælge sig en Livsbane. Hans Fader solgte bl. a. nautiske Instrumenter, og det blev James Skæbne at blive Instrumentmager, saaledes at han blev i Stand til at hjælpe sin Fader, men dog samtidig kunde dyrke sine videnskabelige Sysler. I 1754 rejste han til Glasgow for at lære Handelen, men tog dog ret snart den Beslutning at søge ind til London for at gaa i Lære hos en eller anden be- rømt Instrumentmager. Efter et Aars Læretid i London vendte han tilbage til Glasgow, hvor han var saa heldig at faa et Værksted i Universitetsbygningen. Her fabrikerede han Kort, Kvadranter og matematiske Instrumenter. Watt er blevet beskrevet som en uhyre flittig Mand, og der er blevet sagt, at hans Liv beviser, »det ikke er den kraf- tigste og mest intelligente Mand, der opnaar de største Re- sultater, men derimod den Mand, som anvender sine Evner med den største Flid og den mest trænede Dygtighed — den Dygtighed, som opnaas gennem Arbejde, Ihærdighed og Er- faring«. Watt var ingenlunde en af Datidens lærdeste Mænd, men hvad han manglede i Lærdom, indhentede han paa an- dre Omraader. Han var i høj Grad flittig og vedholdende,