Ungdommens Ingeniørbog
Forfatter: Ellison Hawks
År: 1924
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 277
UDK: 62(09)
DOI: 10.48563/dtu-0000037
Paa dansk ved kaptajn H.C. Ullidtz. Oplag:10.000 Eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
40 UNGDOMMENS ingeniørbog
det dog, du bestiller, James? Skammer du dig ikke over at
spilde din Tid paa denne tossede Maade?« Der var imidler-
tid ikke spildt nogen Tid, thi James havde taget det første
Skridt henimod sin store Opfindelse: Brugen af fortættet
Damp som Drivkraft.
Som Dreng pillede Watt altid sit Legetøj i Stykker for
at se, hvad der var indeni (hvilket forøvrigt enhver lille
Dreng gør), men han samlede paany de enkelte Stykker, og
havde han opdaget Principet i Legetøjets Konstruktion,
vilde han stadig finde paa noget nyt. Hvor vilde han og
andre store Opfindere som Galilei og Newton have nydt Nu-
tidens »Meccanoæsker«. Watt var som alle opfindsomme
Drenge meget afholdt af sine Kammerater, og da han en-
gang konstruerede en lille elektrisk Maskine, var den en
Kilde til umaadelig Fornøjelse for ham selv og hans Lege-
kammerater.
Hr. Watt var ikke velhavende, og James blev allerede i
en ung Alder opfordret til at vælge sig en Livsbane. Hans
Fader solgte bl. a. nautiske Instrumenter, og det blev James
Skæbne at blive Instrumentmager, saaledes at han blev i
Stand til at hjælpe sin Fader, men dog samtidig kunde dyrke
sine videnskabelige Sysler. I 1754 rejste han til Glasgow for
at lære Handelen, men tog dog ret snart den Beslutning at
søge ind til London for at gaa i Lære hos en eller anden be-
rømt Instrumentmager. Efter et Aars Læretid i London
vendte han tilbage til Glasgow, hvor han var saa heldig at
faa et Værksted i Universitetsbygningen. Her fabrikerede
han Kort, Kvadranter og matematiske Instrumenter.
Watt er blevet beskrevet som en uhyre flittig Mand, og
der er blevet sagt, at hans Liv beviser, »det ikke er den kraf-
tigste og mest intelligente Mand, der opnaar de største Re-
sultater, men derimod den Mand, som anvender sine Evner
med den største Flid og den mest trænede Dygtighed — den
Dygtighed, som opnaas gennem Arbejde, Ihærdighed og Er-
faring«. Watt var ingenlunde en af Datidens lærdeste Mænd,
men hvad han manglede i Lærdom, indhentede han paa an-
dre Omraader. Han var i høj Grad flittig og vedholdende,