Ungdommens Ingeniørbog

DAMPMASKINEN 41 og al den Viden, han paa nogen Maade kunde erhverve sig, anvendte han paa praktiske Formaal. Som nautisk Instru- mentmager studerede han ganske naturligt Optik og Astro- nomi, men han interesserede sig ogsaa for Historie og Na- turhistorie. Som Bevis for hans Dygtighed tjener, at han som Instrumentmager fik Bestilling paa et Orgel, og skønt han ikke havde Øre for Musik og kun kendte lidet til Sagen, modtog han Ordren, og det lykkedes ham at bygge Instru- mentet. VIII Watts Opmærksomhed blev henledt paa Dampmaskinen omkring Aaret 1763, da en Model af Newcomens Dampma- skine, der tilhørte Universitetet i Glasgow, kom i Uorden og blev overladt ham til Reparation. Det er besynderligt at tænke sig, at ikke alene Watts, men ogsaa Byen Glasgows Fremtid var koncentreret i denne lille Maskine, som endte med at blive saa berømt. Cylindren var ikke mere end 5 cm i Diameter med en Slaglængde af 15 cm. Først betragtede Watt selv den som blot et fint Legetøj, men den førte ham dog til Opnaaelsen af de vigtigste Resultater. Han kendte kun meget lidt til Fysiken, men med sin sædvanlige Flid satte han sig til at studere Varme, Fordampning og Fortæt- ning, ligesom han læste al eksisterende Litteratur om Damp- maskinen og satte sig nøje ind i Saverys og Newcomens Ar- bejder. Han blev snart i Stand til at reparere Modellen, men syntes ikke den arbejdede tilfredsstillende, da den kun ud- førte nogle faa Stempelslag, før den stoppede. Ved at ty til Bøgerne kunde Watt ikke finde nogen Løsning paa Proble- met, men fast besluttet paa at komme til Bunds i Vanskelig- hederne, begyndte han selv en Række Forsøg, hvor han be- nyttede Apotekerflasker som Dampbeholdere og hule Stokke som Damprør. Det var under disse Forsøg, at han opdagede Tilstedeværelsen af bunden Varme. Han førte Rør gennem