Ungdommens Ingeniørbog
Forfatter: Ellison Hawks
År: 1924
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 277
UDK: 62(09)
DOI: 10.48563/dtu-0000037
Paa dansk ved kaptajn H.C. Ullidtz. Oplag:10.000 Eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
42
UNGDOMMENS INGENIØRBOG
Kedlen for at forøge Hedefladen og »indpakkede« Cylinder
og Rør. Selv efter at dette var gjort, fandt han imidlertid
stadig, at den største Del af Dampen blev fortættet ved sin
Indtræden i Cylindren, fordi denne var afkølet af Vandet
fra forrige Fortætning.
Watt spekulerede længe over Sagen, men tilsidst i 1765
fandt han paa en Spadseretur en Søndag Eftermiddag ud
af at forsøge en særlig Fortætter (Kondensator). I Beskri-
velsen af sin Opdagelse fortæller han: »Jeg gik og tænkte
paa Maskinen, da den Tanke pludselig slog ned i mig, at
Damp var et elastisk Legeme, som vilde strømme ind i et
Vakuum (Rum med fortyndet Luft), og hvis derfor et saa-
dant Rum blev forbundet med Cylindren, vilde Dampen dér
kunne fortættes, uden at Cylindren blev afkølet.« Denne Op-
findelse var Resultatet af et skarpt og vedholdende Studium
og vilde næppe være sket, hvis ikke Watt omhyggeligt havde
grebet Sagen an fra dens første Begyndelse.
Endskønt Watts Opfindelse var fuldkommen og gennem-
tænkt i Modelform, kostede det ham dog mange Aars Slid
at udarbejde den i Detaillerne. Opfindelsens Fuldførelse tog
ham næsten 10 Aar, i hvilket Tidsrum han skaffede Brødet
til sig og sin Familie ved at sælge Kvadranter, bygge og
reparere Violiner, Fløjter og andre Musikinstrumenter og
ved Opmaaling. Hans Lykke skiftede imidlertid, da han
mødte Matthew Boulton fra Birmingham, en dygtig, ener-
gisk og vidtskuende Mand, der interesserede sig for Opfin-
delsen og havde til Hensigt at skaffe Watts Dampmaskine
almindelig Anvendelse.
Watts Opfindelse aabnede et helt nyt Felt for mekaniske
Apparater. Et af de vigtigste Resultater var Udviklingen
af Bomuldsfabrikationen, som gav Stødet til, at en af Tidens
ejendommeligste Opfindere, Richard Arkwright, opfandt
Spindemaskinen, der omtrent uforandret blev benyttet i et
helt Aarhundrede.
Fra Watts Tid og indtil vore Dage er Dampmaskinen
undergaaet store Forbedringer og har efterhaanden fundet
Anvendelse paa utallige Omraader. Den er omdannet til at