Ungdommens Ingeniørbog

42 UNGDOMMENS INGENIØRBOG Kedlen for at forøge Hedefladen og »indpakkede« Cylinder og Rør. Selv efter at dette var gjort, fandt han imidlertid stadig, at den største Del af Dampen blev fortættet ved sin Indtræden i Cylindren, fordi denne var afkølet af Vandet fra forrige Fortætning. Watt spekulerede længe over Sagen, men tilsidst i 1765 fandt han paa en Spadseretur en Søndag Eftermiddag ud af at forsøge en særlig Fortætter (Kondensator). I Beskri- velsen af sin Opdagelse fortæller han: »Jeg gik og tænkte paa Maskinen, da den Tanke pludselig slog ned i mig, at Damp var et elastisk Legeme, som vilde strømme ind i et Vakuum (Rum med fortyndet Luft), og hvis derfor et saa- dant Rum blev forbundet med Cylindren, vilde Dampen dér kunne fortættes, uden at Cylindren blev afkølet.« Denne Op- findelse var Resultatet af et skarpt og vedholdende Studium og vilde næppe være sket, hvis ikke Watt omhyggeligt havde grebet Sagen an fra dens første Begyndelse. Endskønt Watts Opfindelse var fuldkommen og gennem- tænkt i Modelform, kostede det ham dog mange Aars Slid at udarbejde den i Detaillerne. Opfindelsens Fuldførelse tog ham næsten 10 Aar, i hvilket Tidsrum han skaffede Brødet til sig og sin Familie ved at sælge Kvadranter, bygge og reparere Violiner, Fløjter og andre Musikinstrumenter og ved Opmaaling. Hans Lykke skiftede imidlertid, da han mødte Matthew Boulton fra Birmingham, en dygtig, ener- gisk og vidtskuende Mand, der interesserede sig for Opfin- delsen og havde til Hensigt at skaffe Watts Dampmaskine almindelig Anvendelse. Watts Opfindelse aabnede et helt nyt Felt for mekaniske Apparater. Et af de vigtigste Resultater var Udviklingen af Bomuldsfabrikationen, som gav Stødet til, at en af Tidens ejendommeligste Opfindere, Richard Arkwright, opfandt Spindemaskinen, der omtrent uforandret blev benyttet i et helt Aarhundrede. Fra Watts Tid og indtil vore Dage er Dampmaskinen undergaaet store Forbedringer og har efterhaanden fundet Anvendelse paa utallige Omraader. Den er omdannet til at