Ungdommens Ingeniørbog

TURBINER 79 sion paa Grund af Turbinens voksende Diameter. Omkring 1890 opfandt Svenskeren de Laval en ret anvendelig Damp- turbine, til Dels baseret paa samme Princip som Heros gamle Reaktionsturbine. Dampturbinens største Fremskridt skyldes Englænderen Charles A. Parsons, som i 1884 fremkom med en lille Tur- bine, der med 4800 Omdrejninger pr. Minut gav 6 H. K. Den var koblet direkte til en elektrisk Generator (a. Tavle X) og indtager nu sammen med andre berømte Opfindelser en Hædersplads i Videnskabernes Museum i South Kensing- ton, en Plads, som med Rette tilkommer den, da denne Tur- bine-Generator, der forøvrigt blev bygget i Gateshead-on- Tyne, uden Tvivl betegner en ny »Æra« i Maskinens Hi- storie. I Løbet af de næste 5 Aar blev der bygget en Del af disse Smaaturbiner, af hvilke den største var paa 75 kw. De blev saa godt som alle benyttet i direkte Forbindelse med elektri- ske Generatorer, der anvendtes til Belysning om Bord i Skibe og i Værksteder; men allerede paa dette Tidspunkt kunde Turbinen taale Sammenligning med den da almindelig an- vendte frem- og tilbagegaaende Maskine (Stempelmaskinen). Der blev foretaget enkelte Forbedringer, idet f. Eks. Om- drejningstallet, der var steget til 10,000, blev reduceret til omtrent det halve; men det største Fremskridt skete dog i 1894, da Turbinens Blade eller Skovle fik en anden Form, og fra det Tidspunkt udvikles den lille, ubetydelige Turbine ret hurtigt til Nutidens Kæmpeturbiner. Dampturbinerne deles i to Hovedtyper, 1) Aktions- og 2) Reaktionsturbiner. De første, der ogsaa undertiden kal- des Impulsturbiner, er ret enkle i deres Konstruktion, idet der gennem Damptude kastes en Dampstraale ind paa en Række Blade eller Skovle paa et stort Hjul, som derigennem bringes til at rotere. Dampens fuldstændige Ekspansion fin- der Sted før Bladene naas, og dens Energi optræder derfor i kinetisk Form. Vi har allerede omtalt, at ethvert Legeme i Bevægelse, f. Eks. et Svinghjul i Fart eller strømmende Vædsker og Gasarter, repræsenterer en saadan kinetisk Energi. Ethvert Fluidum med kinetisk Energi har ogsaa