Runkelroeavlen og Roesukkerfabrikationen i Danmark
Forfatter: Fr. Øtten
År: 1871
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 74
UDK: 664.12 IB gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000073
Priisbelønnet af det Kgl. danske Videnskabernes Selskab.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
22
Gjsdning af Froet ved Saaeningen eller af dm unge
Plante kan et føre til gode Resultater.
Om Sukkerroernes Plads i Scrdfolgen.
Indførelsen af Roeproduktionen fører til Afskaffelse af
Brak og til et mere eller mindre frit Agerbrug. Som før
anfort, dyrkes i Reglen Sukkerroerne ikke i frist Gjødning.
Den sletteste Scedfolge vilde være at dyrke Sukkerroer efter
Efteraarsroer, endvidere efter Foderurter eller Kartofler.
Heldigst er at dyrke Sukkerroer efter stærkt gjøbet Vaar- eller
Vintersæd, medens efter Roer igjen Vaarsæd trives bedst.
Roedyrkningens Omfang retter sig efter, om Agerbruget
drives sammen med Fabriksdrift eller om Agerbruget alene
er Formaalet.
Meget er afhængig af, om og efter hvilket Princip
Sukkerfabrikationen er bestattet af Staten, enten efter Ud-
byttet af Sukker (Sukkermængden) eller efter den sorarbeidede
Mængde Roer. I Frankrige, Belgien og Rusland er Af-
giften normeret efter Produktet. Man anvender der folgende
Turnus (Scedfolge):
1 Frankrige:
1) Roer, gjodet.
2) Roer, ugjøbet.
3) Hvede.
1 Belgien:
1) Roer, gjodet.
2) Hvede, Sommer, Vinter eller Rug.
3) Raps, Kartofler, Klover.
1 den preussiskeProvindsSachsen derimod forekommer:
1) JErter gjodet med Staldgjodning.
2) Rug.