Runkelroeavlen og Roesukkerfabrikationen i Danmark

Forfatter: Fr. Øtten

År: 1871

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 74

UDK: 664.12 IB gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000073

Priisbelønnet af det Kgl. danske Videnskabernes Selskab.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 88 Forrige Næste
22 Gjsdning af Froet ved Saaeningen eller af dm unge Plante kan et føre til gode Resultater. Om Sukkerroernes Plads i Scrdfolgen. Indførelsen af Roeproduktionen fører til Afskaffelse af Brak og til et mere eller mindre frit Agerbrug. Som før anfort, dyrkes i Reglen Sukkerroerne ikke i frist Gjødning. Den sletteste Scedfolge vilde være at dyrke Sukkerroer efter Efteraarsroer, endvidere efter Foderurter eller Kartofler. Heldigst er at dyrke Sukkerroer efter stærkt gjøbet Vaar- eller Vintersæd, medens efter Roer igjen Vaarsæd trives bedst. Roedyrkningens Omfang retter sig efter, om Agerbruget drives sammen med Fabriksdrift eller om Agerbruget alene er Formaalet. Meget er afhængig af, om og efter hvilket Princip Sukkerfabrikationen er bestattet af Staten, enten efter Ud- byttet af Sukker (Sukkermængden) eller efter den sorarbeidede Mængde Roer. I Frankrige, Belgien og Rusland er Af- giften normeret efter Produktet. Man anvender der folgende Turnus (Scedfolge): 1 Frankrige: 1) Roer, gjodet. 2) Roer, ugjøbet. 3) Hvede. 1 Belgien: 1) Roer, gjodet. 2) Hvede, Sommer, Vinter eller Rug. 3) Raps, Kartofler, Klover. 1 den preussiskeProvindsSachsen derimod forekommer: 1) JErter gjodet med Staldgjodning. 2) Rug.