Fra Verdensudstillingen i Chicago.
Maskinerne

4 CHICAGOUDSTILLINGEN iøvrigt nok, at der ogsaa kom andre Grunde til, som gjorde, at Firmaet i det væsentlige undlod at udstille. Jeg saa saaledes i dets Fabrik en uhyre Høvlemaskine, som var bestemt for Udstillingen, men hvis Fundering viste sig at ville blive altfor kostbar. William Sellers & Co/s vigtigste Udstilling var da en af de tre elektriske Løbekraner, som i Maskinhallen besørgede Maskiner- nes Henflytning til deres Plads. Den kunde tage 20 Tons (vel amerikanske Tons å 2000 engl. Pund), idet den bestod af to Trollier, der hver kunde tage 10 Tons. De kunde løbe ovenover de Besøgende i en Længde af 1400 Fod og Brede af 76 Fod. Meningen var, at disse Kraner1) efter den iste Maj skulde belægges med et Gulv, der kunde tjene som Platform for flere Hundrede Passagersæder, saa at Publikum kunde blive befordret afsted i en Højde af 30 Fod over Maskinhallens Gulv med den halsbrækkende Fart af 300 Fod i Minutten, og saaledes baade komme hurtigt frem og faa et storartet Overblik over Udstillingen, i Smag med det, man havde i Pariser-Maskinhallen i 1889. Men endnu i Juni Maaiied havde Kranerne nok at gjøre med at slæbe Maskiner og Pakkasser afsted over Hovederne paa de Besøgende, °g )eg mindes ikke endnu en Maaned senere at have set Kranerne betjene de Besøgende. Sellers’*) Kran var iøvrigt beregnet paa J) Dette og de fortløbende Tal referere sig til den Fagliteratur-Fortegnelse, som slutter sig til denne Afhandling. 2) Det kan maaske i denne Sammenhæng interessere at høre lidt om Sellers 100 Ions elektriske Løbekran, som jeg saa i Baldwin’s Lokomotivfabrik i Philadelphia, den største i Amerika, og nu i Stand til at levere omtrent 1000 Lokomotiver om Aaret, medens Fabriken i 1840 kun kunde lave 9 og var 30 Aar om at lave de første 1000. Ligesaa let som denne Kran flytter en lille Formkasse uden at ryste et Sandkorn løst, tager den et fuldt færdigt Lokomotiv af sværeste Type, løfter det op og sætter det ned et hvilketsomhelst Sted i et Rum paa 74' x 335'. Hvorledes sammenligne en saa uhyre Virksomhed med de gammeldags Svingkraner, som aflevere Godset den ene til den anden for møjsommeligt og langsomt at faa det flyttet gjennem et langt mindre Rum. »Naar man ser den nævnte Kran sænke sine Kroge for at slæbe af med en saa uhyre Byrde, er det da ikke, som om en eller anden mytologisk gigantisk Fugl kom farende med lynsnar