Fra Verdensudstillingen i Chicago.
Maskinerne
Forfatter: H.I. Hannover
År: 1895
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 66
UDK: 061.4(100) Chicago
DOI: 10.48563/dtu-0000243
Særtryk af den danske Udstillingskomités Beretning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6
CHICAGOUDSTILLINGEN
Om Bygningens Ydre i arkitektonisk Henseende vil der blive
talt paa andet Sted i denne Beretning. Kun saa meget tør jeg
maaske sige, at der var store kostbare udvendige Verandaer paa
iste Sal med smukke Kolonader. Der var Plads til Masser af
Mennesker i disse Balkoner, hvor det vilde have været behageligt
at kunne hvile sig i en magelig Stol, naar man for et Øjeblik
kunde ønske at trække sig tilbage fra Maskinhallens Tummel og
svale sig efter dens Hede. Men der var ingen Stole, og der var
intet at faa at styrke sig paa paa disse Balkoner, men der var brugt
Tusinder af Dollars for at lave dem, blot til Pynt. Jeg tør maaske
i denne Sammenhæng sige, at man overhovedet gjorde bedst i
ikke at blive sulten i Maskinhallen.
Der fandtes nemlig i Maskinhallen kun én Restauration, hvis
Bekvemmeligheder svarede til dem, man finder i en Ølkjælder,
medens Priserne svarede til en iste Klasses Restaurations. Lomme-
tørklædet var Serviet, og Spiseseddel manglede. Man maatte gaa
en god Vej til en anden Bygning for at faa noget bedre, som ikke
var dyrere. Det kunde kun lidet hjælpe, at man lige uden for
Udstillingen kunde faa ret god Mad adskillig billigere. Jeg mindes
et Skilt i den 63de Gade, hvorpaa der stod: »All you can eat
for 25 cts.« (»Her kan De spise, saa meget De kan, for 25
Cents«).
Medens man nok kunde trænge til en bedre Restauration, følte
man sjældent Trang til en Varmestue. Opholdet i Maskinhallen
var til Tider ganske utaaleligt formedelst Varmen. Chicago ligger
paa Højde med Rom og har som bekjendt Fastlandsklima med meget
stærk Sommervarme, der efter nogle Dages stadige Tiltagen afløses
af et koldt Pust fra Michigan Søen. Naar man nu erindrer, at der
under Maskinhallens Gulv laa Masser af Damprør, og at Glastaget
gjorde Hallen til et Slags Drivhus, vil man forstaa, hvad de Besøgende
og navnlig de, der fungerede som Repræsentanter for Udstillerne,
maatte lide, undtagen paa saadanne Dage, hvor det kolde Pust jog
Folk ind i Maskinhallen. Endel Ventilationsaabninger i Taget maatte