Fra Verdensudstillingen i Chicago.
Maskinerne

Forfatter: H.I. Hannover

År: 1895

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 66

UDK: 061.4(100) Chicago

DOI: 10.48563/dtu-0000243

Særtryk af den danske Udstillingskomités Beretning

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 76 Forrige Næste
MASKINERNE lukkes, for at det ikke skulde regne ind. En Udstiller, der ikke tabte Humøret i den voldsomme Varme, havde en Dag, da en af de Lemme stod aaben, som -—, for at man kunde komme ned til Eftersyn af Dampledningerne, — fandtes i Gulvet, sat et af de Papirs-Møllehjul op, som Børn more sig over at faa til at løbe rundt ved at puste paa dem. Papirsmøllen løb rask rundt formedelst den opstigende varme Luftstrøm, og Udstilleren bekjendtgjorde ved et Opslag1 »Hot air exhibition« (»Varmluftsudstilling«). Mellem Generaldirektør Davis, under hvem samtlige Udstillere sorterede, og Chefen for Udstillingens Bygningsdepartement, Mr. Burnham, synes der at have været, hvad man med et mildt Udtryk kunde kalde en Mangel paa Harmoni. Det sidstnævnte Departe- ment lod i al Fald med en sjælden Ihærdighed være med at gjøre noget imod Varmen, som kunde stige paa sine Steder til 1150 Fahrenheit (37 0 R.). Den uforglemmelige Hede i Hallen var ikke det eneste, der irriterede Udstillerne. Der var Grund nok til Misfornøjelse. En Hestekraft kunde lejes af Komiteen for hele Udstillings tiden for $ 60, men Udstillere, der kun til enkelte Tider ønskede at vise en Maskine i Virksomhed et Øjeblik, havde Drivkraften gratis. Imid- lertid var det her som altid umuligt at faa at vide nøjagtig og be- tids af Udstillerne, hvor megen Drivkraft, de skulde bruge, og Følgen var, at et Par Drivaxler ikke havde Drivkraft nok, os; at Udstillerne altsaa ikke maatte sætte deres Maskine i Gang, før de fik spurgt Chefen for Maskinhallen. Da Vejen til hans Kontor imidlertid var lang, o<j Udstilleren, — som et amerikansk Blad skrev »ikke ejodt kunde lænke den Kunde, der vilde se Maskinen.« medens han selv løb hen og bad om Forlov til at sætte Maskinen i Gang, vakte nævnte overbelastede Drivaxler levende Misfornøjelse. Et andet Sted berettes om en Udstiller, der havde indrettet sie; en Vadskeindretning for at kunne vadske sig, nåar han var bleven sort og tilsølet af at vise sit Maskineri frem. Da han havde givet $ 86 for Vandindlæget, fik han at vide, at eftersom et stort Selskab