Fra Verdensudstillingen i Chicago.
Maskinerne

MASKINERNE 63 helst af de nævnte 12 Hjul ved at forskyde Gaflen med dens Øjne henad Axlen og lade dens anden Ende falde ned i et af 12 udskaarne Spor i det Hylster, der gjemmer hele Mekaniken. Paa Hylstret findes ved hvert Spor en Paaskrift om, hvor mange Gænger paa Tommen den Skrue faar, som skæres, naar Gaflen hviler netop i det Spor. En Fjederhage holder Gaflen fast deri. Se nærmere Z. d. V. d. I. 1892 S. 1286. 39) Afbildet og beskreven i A. M. 10/8 93 S. 2 og i Z. d. V. d. I. 1893 S. 1606. 40) Afbildet og beskreven i A. M. 20/4 9.3 S. 4. u) Se A. M. 4/6 91 S. 1. 42) En 34" Revolverdrejebænk skal f. Ex. kunne afdreje en 5-trinet Trappeskive paa 2O1/4" x 2islå" paa 4J/2 Time. Nærmere om Firmaets Revolverdreje- bænke i A. M. il6 91 og 17/8 93. Af andre udstillede Revolverdrejebænke fortjene Jones & Lamson Machine Co.’s, Springfield, Vt., at omtales. Til Dreje- staalholderen var føjet en Slags Brille, der støttede Godset modsat Drejestaalet. saa at der kunde tages f. Ex. 10 mm tykke Spaaner, uden at Godset bøjede sig for Staalet. Nærmere i Z. d. V. d. I. 1892 S. 578 og 1376. 43) Nærmere omtalte og afbildede i Z. d. V. d. I. 1894 S. 1216. En stor udlokket Blanket fra nævnte Firma findes i den polyt. Læreanst. teknologiske Saml. 45) Beskrevne i A. M. 20/7 93 S. 2. 46) Z. d. V. d. I. 1894 S. 469. 47) Z. d. V. d. I. 1893 S. 1249 °- f- °g i894 S. 417 o. f. og 4de Bind af den østrigske Chicagoudstillingskommissions Beretning, som indeholder I. Pechans Afhandling om Værktøjer og Værktøjsmaskiner. 48) Se Konstruktionen i A. M. 30/3 93 S. 3. |) A. M. 2/n 93 S. 3 og 4. 50) Om amerikanske Støberier m. m., se en kort Beretning i Z. d. V. d. I. 1894 S. 1050. 51) Z. d. V. d. I. 1895 S. 241. Den største beskrevne Maskine kan udøve en Kraft af 135 Tons. 52) Det kunde være fristende her nærmere at omtale dette Institut og andre af Amerikas Læreanstalter, hvoraf jeg ogsaa har set Cincinnatis og Worcesters tekniske Skoler, samt at meddele nogle Oplysninger om »American institute of Mechanical Engineers« m. m., men det vilde føre mig for langt bort fra mit Emne, og jeg skal her indskrænke mig til — udover de faa Ord, jeg alt har sagt om den tekniske Undervisning i Nordamerika — angaaende Ingeniør- undervisningen dersteds at henvise til Prof. A. Lütkens Rapport af 28. Decbr. 93 til vort Kultusministerium, som ogsaa er trykt i »Ingeniøren« 1894 S. 165, og H. Backs i 1895 udkomne Beretning om: »Der gewerblich-techn. Unterricht in Lehranstalten der am. Union«, samt Riedlers Artikler i Z. d. V. d. I. 1894 S. 405 o. f., og til at mindes med Tak den nu nedlagte Skandinaviske Ingeniør- forening i Chicago, som gav mig og flere nordiske Ingeniører en meget gjæst- fri Modtagelse. 53) Se A. M. 4/6 91. 54) Omtalt og afbildet i »Ingeniøren« 1894 S. 178. 55) Z. d. V. d. I. 1893 S. 664. Til Sammenligning kan erindres om Harveys for-