Fra Verdensudstillingen i Chicago.
Maskinerne

CHICAGOÜDSTILL1NGEN 64 staalede Panserplader, se »Vulkan« 1894 S. 1128. Om Nikkelstaal til Kano- ner, se Industrif. Tidsskrift 1893 S. 225. b6 ) Se Z. d. V. d. I. 1893 S. 858. 57) En Ide om, hvad de amerikanske Skinnevalseværker kunne præstere, fa nr man af Industrif. Tidsskrift 1894 S. 249. 58) Om Aluminiumindustrien i Amerika, se Z. d. V. d. I. 1895 S. 1366. 59) Den østrigske Chicagokommissions officielle Beretnings 7de Hefte og Z. d. V. d. I. 1893 S. 838 o. f. Om amerikanske metallürgiske Forhold etc., se samme Tidsskrift 1893 s- I4O2, 1894 S. 184 og S. 947 o.f., samt 1895 S. 236. Go ) Se »Ingeniøren« 1894 S. 200. 61) Se Industrif. Tidsskrift 1894 S. 278, »Ingeniøren« 1894 S. 87, D. p. J. 1895 Bd. 295 S. 69, »Teknisk Forenings Tidsskrift« 1894—95 S. 18. Carborund bestaar af omtrent 30 pCt. Kulstof og 70 pCt. Silicium. Det blev opdaget i 1892 af Acheson i Monongahela i Pennsylvanien under et Forsøg paa ad kemisk Vej at forfærdige Diamanter, som jo ere rent Kulstof. Han fremstillede Carbo- rund ved at ophede en Blanding af Kul, Sand og Kogsalt i et Trug af ild- faste Sten ved Hjælp af en kraftig elektrisk Strøm fra en Vexelstrømmaskine Elektroderne hænge ned ved Trugets smalle Sider. Ved Strømmen faar man Kiselsyren reduceret til metallisk Silicium; naar den opstaaede Gasudvikling er forbi, afbrydes Strømmen, og Massen afkøles. Den bestaar dels af uendelig mange skinnende grønne Carborund-Krystaller, dels af amorf Carborund, Graphit og upaavirket Raastof, og man vinder de rene Krystaller dels ved mekanisk Behandling dels ved Vaskning med Syre og Skylning med Vand. Haardheden er saa stor, at Krystallerne ridse Saphir, men dog ikke Diamant. Naar man stamper Massen til Pulver, taber Farven sig, og det fine Pulver er askegraat. Pulveret klassificeres efter den Tid, der ved en Slemning i Vand medgaar til Bundfældningen. Et 5 Minutters Pulver er 5 Minutter om at bundfælde sig. Pulveret forhandles i Blikdaaser paa indtil 2 Pund. Det kan især benyttes til Matslibning af Glas, Polering af Metaller, Slibning af Barber- knive etc., ja kan endog bruges til Slibning af Diamanter og andre Ædel- stene. Betydelige Mængder af Pulveret bruges saaledes til Slibning af Glasdele ved Fremstillingen af de nye Westinghouse-GIødelamper og i Maskintek- niken især til Slibning af Messingventiler. Der laves ogsaa Carborundlærred, som i samme Tid skal præstere 3 å 4 Gange saa meget Arbejde som Smergellærred. Endvidere forfærdiges Carbo- rundpulver med et Bindemiddel til Slibestene, idet Bindemidlet, hvormed det er blandet, bringes til Smeltning i Chamotteovne. Slibestenene ere vel ret dyre, men angribe hurtigere end Smergelsten, hvorved man skal opnaa, at Værktøj, der slibes, ikke bliver saa varmt. Navnlig bruges ganske smaa Skiver, Spidser etc. deraf i Tandtekniken. Det i Monongahela dannede »The Carborundum Co.« er nu ikke ene om Fabrikationen. I Wien existerer der nu et »Internationale Carborundum Co.« Den polyt. Læreanstalts teknologiske Samling har Carborund-Krystaller fra det sidste og Slibestene og Pulver fra det første. 62) Om Luftkompressionsmaskiner i Amerika, se Z. d. V. d. I. 1893 S. 1057. 63) En meget interessant Beskrivelse af Vestens Bjergværker findes i Z. d. V. d. I. 1893 S. 955 o. f.