Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

84 Ny kunstopfatning. — Det baroke kirkemaleri og den nordiske bruskornamentik verk, frugtklaser og de rigt dekorerede søiler. I Kinn kirke møder vi manden igjen i epitafiet over sogneprest Absalonsen fra 1639 (fig. 176) og i altertavlen samme sted. Et epitafium fra 1655 over provst Peder Gabelsen malet af Elias Fugelschaug fra Indvikens kirke i Bergens museum viser i ornamenterne hans lidt flade relief (fig. 173). Ogsaa et an- det epitafiumsfrag- ment i Bergens museum med ge- nier, vaaben og engle er nær ind- paa hans stil. Den- ne „Borgundme- strenes elev“ viser billedet af en dyg- tig og flink billed- skjærer, som byg- ger paa sine læ- rere, men samtidig optar de nye moti- ver som tiden yn- det. Stilens stærke effektjageri blev ikke hans sag, han mildnet den mo- derne retning, og tiltrods for al rig- dom, som hans ar- bejder har, forstod han at dæmpe det udfordrende i den nye smag. Der er noget jevnt haand- værksmæssig over ham, som selvføl- gelig tiltalte udover landsbygden, som altid i kunstneriske spørgsmaal har hævdet et mere konservativt syn end byerne. Man maa anta, samarbeide med Elias Fugelschaug viser dette. Hans radi- kale modsætning synes en anden mester at have været, hvis baroke stil i hele sin vildskab møder én paa epitafiet over Johan Witte fra 1652 i Mariakirken. Her er alle den nordiske baroks elementer samlet. Frugtklaser, engle, masker og hoder med bruskornament overalt. Øverst tre- Prækestol fra 1658 udført af Andrew Smith. Stavanger domkirke. Fig. 178. at han har boet i Bergen, bare hans enigheden med jordkloden mellem sig omgit af skyer. Et lidet engleorkester spiller himmelsk musik. Et andet des- værre ødelagt epitafium over presten Jørgen Lammers fra 1647 viser helt samme kraftige bruskbarok. Over- stykket viser de evige marker, indrammet af engle- hoder. Portrætter- ne er som nævnt malet af Lambert van Haven (fig. 163). Denne betydeli- ge mester med alle stilens elementer i sig har som nævnt vistnok været for radikal for landbe- folkningens smag. Dog ser vi, at han stærkt paavirket. Hvis Urnes alter- tavle ikke er af ham (fig. 177), saa er den dog helt under hans indfly- delse. Hans uvør- ne maner har dog modereret sig. De rankeomvundne træstammer som han yndet isteden- for søiler er her mildnet. Vi har her virkelige søiler med basis og kapi- tæl. Overstykket har et arkitektonisk tilsnit. Det er ty- delig, at vi her staar foran en bergensk altertavletype for mindre kirker. Den holder sig i grundtræk aarhun- dredet ud. Flottest er den i Urnes. En blanding af bruskornamentik og ældre bergenske snedkermotiver møder os paa altertavlen fra Helgeliens kirke i Jølster. Sen, men med typen bevaret findes den i Lyseklosters kirke. Ogsaa i Nordland, som i saa meget er vestlandsstilens biland, møder samme type i Melø kirke fra 1669 med degenererte vestlandsmotiver (fig. 185), fastere i altertavle fra Kjøllefjord, Finmarken, nu i Folkemuseet.