Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Vestlandsstilen og Andrew Smith. — Baroken nordenfjelds. — De østlandske billedskjærere. 83 danner der sig en nord-europæisk stil. Den har ikke Italiens pompøse tyngde, den er mere opreven, baaret frem af en robust smag, ofte uartistisk og forsoren — det er 30 aars krigernes stil. Stilens nordiske særkjende er et bi- zart og demonstrativt frodigt ornament. Det er tunger, masker, ører, voluter, folder og svingninger indviklet og slynget i hverandre. Alt er flydende frit og vilkaarligt, snart uvørrent, snart roligere om og i hverandre henover flåten. Kunstnerens haand er ligesom stadig i bevægelse, i stadig skiftning af linjens retning. Det er en dekorativ stilfølelse som under forskjellige former og med forskjellige motiver møder én. Vi har den i vor vikingetids ornamentik, i senmiddelalderens som i rococoens. I baroken har man, for at give det et navn, kaldt dette ornament for øreflipmotivet. Svenskene har indført bruskbarok, et navn som karakterise- rer bedre og som er greiere og kortere og vel derfor og- saa bør blive almindelig hos os. I hvert tilfælde ligger bag disse brudte slyngninger en stiludviklings sidste fase — en nordisk'baroks ejendommelige udvikling. Denne bruskornamentik har selvfølgelig forbindelser med Italien omendskjønt forbindelseslinierne endnu ikke med klarhed er optrukket. I hvert tilfælde optræder den tidlig i Tyskland og udvikler der sin sære eiendommlige selvstæn- dighed. Vi har den i Braunschweig 1621 og den findes i en række af datidens ornamenthefter. Vildest optræder stilen i Simon Cammermaiers bog fra 1678 og i Frank- Fig. 176. Epitafium over sogneprest Absalon Absalonsen fra 1639 i Kinn kirke. Fig. 177. Altertavle i Urnes kirke. furtersnedkeren Unteutsch's arbeider. Stilen spreder sig over Nordtyskland, i de gamle Hansestæder rykker den ind, driver den gamle renaissancekunst væk, i Slesvig- Holsten ligesaa, hvor den unge Hans Gudewerdt med vir- kelig genialitet boltrer sig med motiverne. Han paavirker nordover og danner hel skole i Danmark. Ved siden heraf hævder andre danske kunstnere et vist særpræg. * * ❖ Den kunst som var kommet til udtryk i Borgundinven- taret eiet selvfølgelig en magt til at virke videre. Vi maa tænke os at flere svende arbeidet under de to mestere som ifølge traditionen skal have skaaret Borgundinventa- ret. Disse svende er blit mestere og har arbeidet videre. Vi ser en som har lavet to udmerkede arbeider, et fra Ørskog nu i Bergens museum, (fig. 174) et andet i Førde kirke, nu flyttet ud i sakristiet (fig. 175). De har Bor- gundaltertavlens opbygning og rige udskjæringer, men stærkt optræder bruskornament i vinger og i pilasterbe- handling. Altertavlen i Førde kirke viser samme haand og samme stilstigning over i bruskbarok. Ogsaa her maske-