Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

102 Ny kunstopfatning. — Det baroke kirkemaleri og den nordiske bruskornamentik. peres om denne Romeriksmester. Over- og understykke paa altertavlen i Nes kirke af Abel Schröder (fig. 235) er saaledes af ham. En elev har arbeidet ved Udenes kirke. Prækestolen er plumpere og isprængt med senere stilfø- lelse, medens afhængighedsforholdet dog er utvetydig be- varet. Rakkestadprækestolen har ogsaa noget af maneren herfra. Til en anden stærkt udbredt søndenfjeldsk gruppe kan man deri- mod knytte et navn. Han synes at være Oplandsmesteren fremfor nogen. I 1653 gjorde Lau- rits Lauritsen alter- tavle, prækestol og daabshus for Brand- val kirke. Altertavle og prækestol er nu, rigtignok i defekt stand, opbevaret i Norsk folkemuseum. Til samme mand kan flere arbeider bestem- mes. Først den ty- piske og gode alter- tavle i Hof kirke, Toten (fig. 224), hvori alle hans typiske ele- menter gjenfindes: det geometriske og rankeornamentiken, relieffer. Prækesto- len fra Romedals kir- ke (fig. 202) er ogsaa af ham og er med sine rige udskjæringer et for denne oplandske træskjærer typisk arbeide. Af en elev er altertavlen og præ- kestolen i Gjerdrum kirke (fig. 226). Ind i noget ombyggede altertavle i Eidsberg kirke (fig. 229). Af Laurits Lauritsens stil møder man saa en hel række forgreninger. Fra Tomter kirke (fig. 223) har Folkemuseet en række epitafier, hvori hans lidt spinkle akantusmaner gjenfindes. I Foldalens kirke har man en altertavle fra 1676 (fig. 231) af en kunstner i denne Op- landsmaner. Samme mand har skaaret altertavle fra 1674 og prækestol i Nordre Osens kirke. I Gudbrandsdalen Altertavle i Hedrum kirke. Fig. 232. samme kreds hører ogsaa den findes en hel gruppe altertavler som alle er udgaaet fra samme Oplandsbevægelse. Vi har disse arbeider i Dovre kirke, i Sel, i Ringebu, i Vaage m. fl. I Veldre har man ogsaa en ældre altertavle i denne maner. Høist forskjellige er ofte de kunstnere som arbeider rundt om i vore kirker. Enkelte overdriver stilen, saa- ledes at vi er lige inde i karikaturen. Barokens Olaf Gulbranson har vi i en træskjærer som har skaaret et par figurer som er levnet fra alter- tavlen i Frogner kirke (fig. 206, 209). Han er ikke uden en ganske sikker stilfølelse. Epi- tafiet over Anders An- derson i Trøgstad kirke (fig. 221) har ogsaa denne iltre stil, som nærmer sig karikatur. Ornamentalt seet op- træder bruskmotiverne helt uregjerligt. De for- melig slænges ud. I modsætning til disse uregjerlige arbeider har Bispegaardens samling i Oslo en række apostle fra en altertavle i Heni kirke, Gjerdrum, som har en tyngde i opfat- ning, en fornøjelig naiv kejtethed som næsten minder om moderne le- getøj (fig. 226). Tung og uhaandterlig er ogsaa altertavlen fra Sigdal med aarstal 1668 (fig. 230). Paa en altertavle fra Fluberg kirke afbil- des farisæeren og tolde- ren i den vildeste brusk- ornamentik (fig. 236). En anden træskjærer arbeidet i Skien-Larvik egnen. Fra 1667 findes en defekt altertavle i Hitterdals kirke. Muligens af den i 1669 afdøde Peder Bilthugger i Skien. Af samme mand er altertavlen i Hedrum (fig. 232). Opover i Telemarken arbeidet flere bygde- træskjærere i denne maner. Folkemuseet har en alter- tavle fra Sannikedal fra 1640. Stilens præg udviskes saa mere og mere. Bygdefantasien sætter ind. Bag tunge svirrede søiler staar evangelisterne i to rækker i Rokke