Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Vestlandsstilen og Andrew Smith. — Baroken nordenfjelds. — De østlandske billedskjærere. 103 kirkes altertavle, medens oventil middelalderske figurer der tydelig bærer præg af en stils opløsning, dens sidste i tunge former har faaet sin plads (fig. 228). Over- vokset med ornamentik er altertavlen i Hovin kirke fra 1675 (fig. 225). Denne altertavle uden udskaarne figurer repræsenterer en ikke helt sjelden søndenfjeldstype, som er bevaret i Eidskogen kirke (nu ombygget) og i alter- tavle fra Fet i Norsk folkemuseum. Buskerudbaroken har jeg havt liden anledning til at undersøge. I Fiskum gamle kirke er en god prækestol og Norderhov kirke har en interessant altertavle. Det samme kan siges om altertavlen i Nykirke paa Modum. I modsætning til en række bygdearbeider her søndenfjelds har vi ogsaa en gruppe arbej- der af Danmarks for- nemste baroktræskjærer Abel Schrøder d. y. fra Næstved paa Sjælland. Det er en af de ejen- dommeligste personlig- heder i den saa rige danske træskjærerkunst i det 17 aarh. Man ved ikke, naar han er født, men han døde 1676. Fra 1634 var han for- uden billedskjærer ogsaa organist ved St. Mor- tens kirke i sin fødeby. En række arbeider i de sjællandske kirker viser hans stilistiske ejendom- meligheder, fra Vording- borgaltertavlen fra 1641 med dens gjenlevende renaissancemotiver og sikre opbygning til hans store fest- Fig. 233. Altertavle i Vivestad kirke af Abel Schrøder. lige hovedverk i Holmens kirke i Kjøbenhavnfra 1661—■ 63. Det er, som om i dette arbeide en virkelig kunst- nerisk høide paa en lang stilistisk udvikling er naaet — et hovedverk i vor nordiske barok. Fra samme tid som dette hans hovedverk, hvor hans stil folder sig rigest ud, er vore norske arbeider. De viser os den modne, helt færdige kunstner. Altertavlen i Vivestad (fig. 233) er fra 1667, et lidet, lunefuldt arbeide, ligesom endnu mere iltert og opløst end den store alter- tavle i Holmens kirke. Mere aaben er „øreflipornamen- terne“ om Nadverden. Det samme gjælder sidevingerne, periode. Istedenfor søiler er kristelige dyder anvendt som karyatider. Imellem disse Moses og Johannes. Midtgruppen dannes af en korsfæstelsesfremstilling. Oventil Opstan- delsen. Ejendommelig er evangelisterne paa den øvre list, der ogsaa har faaet noget af det bevægede og snoede over sig. De fremstilles i forskjellige siddende stillinger, hvorved dette snoede er kunnet komme endnu stærkere frem. Altertavlen er skjænket af den be- kjendte rigmand og legat- stifter Anders Madsen, „Tønsbergs Bernt An- ker“, som prof. Ludvig Daae kalder ham, og hans hustru Karen Olufs- datter Stranger. Han hørte til de mange ind- vandrede Slesvigere, og det faldt ham da natur- lig at henvende sig til en af de dygtigste me- stere i Danmark, især da han fra sin hjem- stavn vistnok havde med bragt den starke inter- esse for træskjærer- kunst, som fandtes der- nede netop i denne tid. Altertavlen i Vivestad har allerede tidligere været bemerket paa grund af sin pragt og rigdom. Kraft, der ikke ofte vier kirkeinventaret nogen omtale, roser i høi grad arbeidet og stiller det ved siden af Ringsaker kirkes alter- tavle, der iøvrigt, som w«y/////,z/7 bekjendt, er ca. 150 aar ældre. Prækestolen i Vivestad (fig. 219) har i sin opbygning endnu meget af renaissancen over sig. Konstruktionen træder trods den ornamentale overlæsselse tydelig nok frem. De smaa runde buer i felterne bringer én ogsaa til at tænke paa den rolige, tidlige stil. Men hvor gror ikke det ornamentale frem! Det er, som man møder noget af en summering af et halvt aarhundredes dekorative tan- ker. Her er de tidlige frugt- og blomsterformationer og renaissancens dyreornamentik sammen med alt det oplø- sende i denne senere tids kunst. Denne prækestol er neppe af Abel Schrøder. Kirken er iaar brændt. Men i