Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

104 Ny kunstopfatning. — Det baroke kirkemaleri og den nordiske bruskornamentik. forveien var interiøret blit helt ødelagt. I slutten af 80- aarene blev kirken restaureret og det gamle i masse kastet ud. Man lod altertavlen og prækestolen staa heldigvis. Men man ribbet. Prækestolens øvre gesims var rigt ud- skaaret, det blev taget væk. Himlingen, antageligvis pragt- fuld, kastet væk, fodstykket ligesaa, samt et af felterne. Antageligvis har her ogsaa, som paa flere af hans præke- stole i Danmark, været en rigt udskaaret opgang. Den er ogsaa forsvundet. Ef- ter restaurationen drog et hestelæs med anti- kviteter nedover bygden. De blev efter sigende delt efter samme prin- cip som ifølge Byron skedde med Don Juans faders elskerinder efter dennes død: en prest tog den ene, en militær den anden, og hvor der blev af den tredje, man ikke rigtig ved. Paa lignende maade er det gaaet med saa meget af vort kirkeinventar. Det er spredt rundt om hos prester, jurister, bisper, klokkere, doktorer, sjø- folk, forretningsfolk, ge- nealoger, redaktører og antikvitetshandlere, kort sagt, alle stænder eier gammelt kirkeinventar. Prækestole og altertav- ler er omgjort til buffe- ter og andre nyttige ting, døbefonter til vaskeservanter eller til haveborde, daabshuse til lysthuse, o.s.v., o.s.v. Hvor der er blevet af det meste ved man selv- følgelig ikke, og man maa sige, at det er et held i uhel- Fig. 234. Altertavle i Borre kirke af Abel Schrøder. det, at privatfolk har taget sig lidt af disse ting, naar det offentlige har ladet det ligge saa helt uden kontrol. Altertavlen fra Borre (fig. 234) har et aarstal 1747, an- tageligvis et aar, hvor den er blevet oppudset. Den er omtrent fra samme tid som Vivestadaltertavlen, muligens noget tidligere. Arbeidet skal være skjænket af en af eierne paa godset Falkensten i nærheden. Falkensten eiedes i det aarhundrede af den danske familie Lange med tre roser i vaabenet. Fra 1639 til 1667 var den i jomfru Ida Langes besiddelse, og man kan muligens tænke sig, at hun benyttede det aar (1667), hun solgte gaarden til sin brorsøn Ove Lange, amtmand over Gudbrandsdal og Hedemarken, til at skjænke sognets kirke dette kunst- verk. Der er, som man ser, adskillig forskjelligt fra Vivestad- altertavlen, tiltrods for det ikke skal være vanskeligt at se samme haand. Der er over dette arbeide noget roli- gere og mere beher- sket. Ornamentiken er ikke fuldt saa ilter. Alle- rede i fremstillingen af Nadverden og Ornamen- tiken deromkring mer- kes dette. De vinrank- omvundne søiler virker ogsaa langt mere stil- færdigt end de kristelige dyder som karyatider. Mellem søllerne isteden- for fritstaaende figurer forskjellige reliefer. Efter 1670 er den prægtige altertavle fra Nes kirke, Romerike (fig. 235), idet den bæ- rer Kristian 5tes navne- ciffer. Midtpartiet dan- nes her af en nadverd- fremstilling, der paa grund af midtfeltets af- lange form ogsaa har faaet dette lidt used- vanlige format. Dette fortræffelige ar- beide har en ganske ejendommelig historie. Altertavlen blev reddet fra Nes kirkes brand i 1854. Dog ansaa man altertavlen for liden til at pryde alteret i den sakristiet. Imidlertid fik nye kirke og hang den op i biskop Schreuder fra Zulu der se tavlen og fandt, at denne netop var noget for hans negere. „Malede billeder for- stod de ikke noget af, men udskaarne sager var de meget glade i“. Med tungt hjerte besluttede herreds- styrelsen at ofre sin kjære tavle paa missionens alter, og biskop Schreuder fik denne tavle, der mørkelig nok viser sig at være forarbejdet af en mand af samme navn. Al- tertavlen kom til Kristiania for at repareres og opmales. Men her reiste der sig en rimelig protest mod at sende