Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Vestlandsstilen og Andrew Smith. — Baroken nordenfjelds. — De østlandske billedskjærere. 105 den til Zulu, og det hele endte med, at altertavlen ikke blev afsendt, men stod en længere tid hos restauratøren, indtil Nes kommune efter sigende for 100 spd. fik sin tavle tilbage. Den staar nu paa alteret i den nye kirke. 1er Kristus som salvator mundi, og i de øvrige fire felter evangelisterne i noget lyttende, foroverbøiede stillinger som paa hans store arbeide i Holmens kirke. Kristelige dyder flankerer som karyatider felterne. Vore norske arbeider er alle fra Abel Schrøders sidste Altertavle og prækestol hans norske arbeider. De lotte Amalies mono- gram og er altsaa efter 1670. Arbeiderne staar nævnt i den kultur- historiske udstillings katalog, da fotografier af disse var inde paa udstillingen. Nederst paa altertavlen læses Kiøstel Gunderson Holmer. Der er i samme katalog gjettet paa, at dette skulde være træskjæreren. Dette er sikkert urig- tigt. Holmer er natur- ligvis giveren eller en af giverne. Kunstner- signaturerne træder desværre ikke saa ty- delig frem. Abel Schrø- der har signeret et par af sine arbeider, men da ganske anderledes skjult og kun med for- bogstaver. De fleste gamle træskjærere sig- nerede desværre ikke. Ifølge kirkebogen blev altertavlen i 1784 „op- målet og forgyldt mest med ægte guld“ af datidens kunstmaler i Sandefjord Jacob Lind- gaard, hvilket kostede 35 rd. Da gamle Tjømø revet, fulgte den gamle fra Tjømø er vel de seneste af bærer ogsaa Kristian 5 og Char- Fig. 235. Altertavle i Nes kirke af Abel Schrøder. kirke i 1860-aarene blev ned- altertavle og prækestol med til tid. Vi kan selvfølgelig ikke denne interessante kunstner. række af smaa kunstmæcenater, der omkring hele landet, oftest vel hos byernes kunstnere, gjorde sine bestillinger for her faa noget helt billede af Men i disse sene arbeider viser han dog en be- tydelig større kunst end den der ofte præ- ger denne tids arbei- der her i landet. Det er jo et ganske merkeligt tilfælde, at vi skal have saavidt mange arbeider af en af Danmarks interes- santeste billedskjærere i den tid. Det viser, at hans ry i samtiden maa have været gan- ske stort, saaledes at vore hjemlige kunst- mæcenater havde sin opmerksomhed hen- vendt paa Næstved- mesteren. Som man ser er vor barokkunst et rigt ka- pitel i vor kulturhisto- rie. Den frembragte en Vestlandskunst med stor teknisk dygtighed, en tung bastant trøn- dersk stil og her søn- denfjelds arbeider en række mere og mindre begavede træskjærere. Under de opadgaaende tider i det 17 aarh. fik vi nemlig en ganske misundelsesværdig den nye kirke og fik da en ganske komisk virkende gotisk ramme om sig. Alt skulde være gotisk i den tid. Sidevingerne blev fjernet, og forresten blev den adskillig maltrakteret. Det ser iøvrigt ud til at være hans svageste arbeide i Norge. Troen og haabet staar med sit kors og sit anker noksaa skematisk i nichen. Det orna- mentale virker heller ikke saa sprudlende som i de andre arbeider. Prækestolen fra samme sted (fig. 220) fremstil- at fylde kirkerne. Kirkerne blev paa den maade ofte rene smaa lokalmuseer for gamle minder og „moderne“ kunst. Trods en ganske hensynsløs ødelæggelse er der endnu ad- skilligt igjen af altertavler, prækestole, døbefonter og epi- tafier fra denne tid. Karyatider og kristelige dyder, evan- gelister i forunderlige stillinger, masker og englehoveder stikker sig frem, men fremfor alt møder rige dekorative udskjæiinger straks blikket, naar man træder ind i kir- J4 — Norske kirker i nyere tid.