Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Fig. 238. Gjemmestad kirke bygget 1693 af Nils Monsen. V. Det 17 aarhundredes kirker. — Nye grundplaner. — Bykirker og bygde- kirker. — Vaabenhus, sakristi. — Taarn, tag og vægge. ogen magt til at opføre de store arkitekto- nisk rige baroke bykirker eiet ikke det nor- ske samfund i det 17 aarhundrede. En vir- kelig maalbevist arkitektur er det sidste, hvori et lands kulturblomstring kan sees og vel betegner dette aarhundrede i mange retninger en opgangstid, men en monumental arkitektur magtet vi ikke. I Larvik opførtes i 1678 en teglstenskirke enkel og prunkløs (fig. 241). Interiøret blev ødelagt 1860—61. Fra 1670 var Arendals kirke som nedtoges ca. 1836, Kragerø kirke, som i 1870 blev afløst af en ny, var fra 1651. Molde kirke fra 1661 brændte 1885. Et godt bevaret exempel paa disse 17 aarhundredes smaabykirker har vi i Risør fra 1647 (fig. 242 pi. 5). Breviks fra 1670 blev revet 1878 (fig 239). Grundplanen for kirkerne var den gamle med aflangt skib og mindre, ret afsluttet kor. Men samtidig var i det 17 aarhundrede korskirken kommet ind. Man kan næsten sige at lysten til at bygge med sidevinger, lave kirkerummets plan om til et græsk kors var typisk for dette aarhundrede. Dette ser man da ogsaa stadig ved nybygning, samtidig som en flerhed middelalderske kirker faar vinger tilbygget i dette aarhundrede som f. ex. ved den nævnte Bergens korskirke, den nedbrændte Borgunds kirke, Nes kirke, Romerike, Haslum kirke m. fl. Denne kirkeform var ganske praktisk i en tid, hvor vegten særlig lagdes paa prækenen. I aksens midtpunkt stod prækestolen og omkring denne samlet sig saa de troende. Naar det gjaldt at udvide en ældre enskibet kirke var ogsaa denne form praktisk. Man kan saaledes i korskir- ken se en for det 17 aarhundrede særlig typisk kirkeform. Som grundlag for bygdekirken i det 18 aarhundrede blev denne form ogsaa populær. Et par eiendommelige varianter af disse kirker med vinger er de saakaldte Y og L kirker. Disse kjendes fra Norge i et par exemplarer. De er udgaaet fra samme tendens at gjøre prækestolen til det midtpunkt som menig- heden samledes om. Den eneste gjenstaaende Y kirke hos os er nu Holmestrands fra 1674 (pi. 7). Horg kirke fra 1670 (fig. 240) blev revet i 1890-aarene og Vraadals kirke fra 1686 blev revet efter 1886, da sognet fik ny kirke. Den ejendommelige L formede kirke bestaar egentlig kun i en vinge som er bygget ud paa siden mod prækestolen. Hos os har vi den i St. Jørgens Hospitalskirke fra 1702 (pi. 6). Der var i