Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

108 Det 17 aarhundredes kirker. — Nye grundplaner. tiden oppe en sterk tendens til at skabe et virkelig protestantisk kirkerum og dette arbeide biir endnu mere maalbevist fortsat i det 18 aarhundrede. Det har sin store interesse at følge dette arbeide baade i det 17 og det 18 aarhundrede. Det 18 aarhundrede stillet sig rigtignok i opposition til det 17 aarhundredes planer disse „kirker med Fig. 239. Brevik kirke fra 1670. Revet 1878. kroker og hjørner“ som de kaldtes og som ikke gav kir- kerummet et til- strækkeligt „maje- stætisk præg“ ef- ter det 18 aarhun- dredes smag. Dog begge aarhundre- ders arbeide paa dette omraade har stor betydning, for- di her virkelig er tanker oppe om at forme et bestemt protestantisk gudshus i over- ensstemmelse med tidens krav. For os som atter og Fig. 241. Larvik kirke fra 1678. de sin betydning. Og naar interessen for kirkebygningens kunst ogsaa strækker sig til nydannelser af selve grund- planerne, saa er der virkelig kunstnerisk liv og rørelse. Eier vi ikke de store pompøse kathedraler, ingen Nidaros- dom for baroken saa kan vi i vore bygdekirker studere stilens gjenspeiling i folkefantasien. atter bygger paa den gamle middel- alderske plan som praktisk er det af ikke under alle forhold er saa absolut særlig interesse at se originale protestantiske bestræbelser fra tidligere aarhundreder. Thi det merkes nu overalt i det moderne arbeide at den gamle kirkeplan er under omdan- nelse. Korsformen viste sig at skulle faa almen betydning, Y og L formerne blev expérimenter, men som saadanne har Fig. 240. Horg Y formede kirke fra 1670. I Norge som i omraade for sig. tidskunsten. Det er en smag lige- som vokset op af egnens egen jord- bund med en evne til at paatrykke omgivelsen sit eget særpræg, byg- dens karakter. Det 17 aarhundredes barok har paavir- ket bygderne. By- ernes kunst præ- ger smagen og det er de omreisende kunstnere som paa landet væsentlig besørger den kunstneriske om- sætning af tidens stiltanker. andre lande danner bygdekunsten et Det er en interessant omdigtning af Fig. 242. Risør kirke fra 1647. Men disse omvandrende kunstnere, som ofte har været bosiddende i byerne, har ude paa landet under andre forhold seet opgaverne forskjellig, de har maattet reducere, forandre og bøie sig for bygdesmagen, og lokal- præget har opstaaet. Denne „bygdekunst“ vil man finde i alle lande og under de forskjelligste kulturperioder.