Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Bykirker og bygdekirker. — Vaabenhus, sakristi. — Taarn, tag og vægge. 109 Fig. 243. Hartmark kirke fra 1613. Taarnet nyt. Bygdekunsten er et skud paa tidskunstens mægtige stamme; der gives saaledes romansk og gotisk bygdekunst, ligesom den trivedes under renaissance og rococo. Og forskjellig ytrer sig denne kunst. Vi har den baade som aandfuld omdigtning af tidens smag og som banal omformning, snart findes former som svulmer af barokt lune og snart former præget af indsnevring og reducering; men der er dog Fig. 244. Søgne gamle kirke fra ca. 1640. Vistnok nyere bordklædning. noget eget jordbundet over disse arbeider; et pust af bygdernes egen aand er over denne kunst. I Norge er slutten af det 18 og begyndelsen af det 19 aarhundrede den blomstrende og rige periode i vor bygdekunst. Ligesaavel som man talerom bondehuseog bygdeornamentik kan man tale om bygdekirker. En række af vore romanske kirker havde i sin plan- og formreducering bygdekunstens typiske præg. Det samme gjælder de gotiske, hvor især flere af trønderkirkerne paa en folkelig maade gjengir stilstrøm- ningerne inde ved kathedralanlægget i Nidaros. Rent kunstnerisk seet har det 17 aarhundrede ikke nogen rig orginal bygdeproduktion. Det var først da det gamle bondehjem blev optaget til fornyet behandling at der kom originalitet og flugt over bygdekunsten. Men i det 17 aarhundrede skabtes den norske bygdekirke. At se den som et selvstændigt kulturfænomen helst i en slags modsætning til bykirkerne vil være at trække ind moderne synspunkter i en tid hvor kulturmodsætningerne var ander- ledes afmerket. Men det er samtidig rigtig at vi i vor lille beskedne bygdekirke, forsigtig og omtænksomt, som den bygget sig op, med tømmermandspanel udenpaa, med smaa venlige vinduer, med vaabenhus foran indgangs- døren og takrytter reist over mønet — at vi i dette lille Fig. 246. Sjernerø kirkes indre fra 1639. Prækestol malet 1619 af Peter Reimers.