ForsideBøgerNorges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Forfatter: Harry Fett

År: 1911

Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 199

UDK: St.f. 726.5(481) Fett

Med 378 Billeder, 16 Blade Plancher Og 1 Kunstbilag

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 208 Forrige Næste
110 Det 17 aarhundredes kirker. — Nye grundplaner. Fig. 247. Aardals kirke, Ryfylke fra 1623. beskedne bygverk har en norsk indsats. Disse smaa barokkirker har gjennemgaaet den nationale omdigtning som tradition, materiale og omgivelse frembringer. Det middelalderske laft og panel lever igjen, men tidens stil, dens arkitektoniske holdning og de baroke tendenser gaar med al ønskelig tydelighed igjen. I Danmark byggedes der omtrent ikke kirker paa landet, behovet var tilfreds- Fig. 248. Hammer kirke fra midten af det 17 aarh. stillet ved de middelalderske kirker. Hos os ser vi en ganske udstrakt byggevirksomhed i det gamle nationale træmateriale, og saa reiste sig rundt om i vore bygder disse karakteristiske 17 aarhundredes kirker. Dette materiale er endnu forholdsvis lidet undersøgt, meget er revet og ødelagt. Det arkivaliske materiale viser os en række tydeligvis ofte navngjætne kirke- og taarn- byggere. De reiste omkring, bygget kirker og spir. Under arbeidet over middelalderens kirker i Norge savnet for- fatteren i høi grad fagmæssige forarbeider over selve det middelalderske haandverk, selve murens behandling, stenens hugning og indsætning. Paa grundlag av saa- danne undersøgelser vil man kunne bygge op en middel- aldersk haandverkshistorie for stenarbeidernes vedkom- mende. I endnu høiere grad savnes forarbeider for det 17 aarhundredes tømmermandsarbeide. Og her skulde atter kirkebygningen med sit materiale som lader sig sikkert datere være af den største betydning. Trods ubetænksom og hensynsløs ødelæggelse staar endnu forhaabentligvis saa meget igjen at man vil kunne faa et billede af denne Fig. 249. Gaupne kirke fra 1647. tømmermandskunst, se dens forbindelser med middelalderen og studere de omformninger og omdannelser som nye behov krævet. Ud af disse tekniske studier vil muligens de forskjellige landsdeles særpræg træde frem, muligens endogsaa enkelte mesteres. Den mishandlede og foragtede norske bygdekirke er i hvert tilfælde et saa interessant Fig. 250. Skei kirke fra 1664.