Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede
Forfatter: Harry Fett
År: 1911
Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 199
UDK: St.f. 726.5(481) Fett
Med 378 Billeder, 16 Blade Plancher Og 1 Kunstbilag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
110
Det 17 aarhundredes kirker. — Nye grundplaner.
Fig. 247. Aardals kirke, Ryfylke fra 1623.
beskedne bygverk har en norsk indsats. Disse smaa
barokkirker har gjennemgaaet den nationale omdigtning
som tradition, materiale og omgivelse frembringer. Det
middelalderske laft og panel lever igjen, men tidens stil,
dens arkitektoniske holdning og de baroke tendenser gaar
med al ønskelig tydelighed igjen. I Danmark byggedes
der omtrent ikke kirker paa landet, behovet var tilfreds-
Fig. 248. Hammer kirke fra midten af det 17 aarh.
stillet ved de middelalderske kirker. Hos os ser vi en
ganske udstrakt byggevirksomhed i det gamle nationale
træmateriale, og saa reiste sig rundt om i vore bygder
disse karakteristiske 17 aarhundredes kirker.
Dette materiale er endnu forholdsvis lidet undersøgt,
meget er revet og ødelagt. Det arkivaliske materiale viser
os en række tydeligvis ofte navngjætne kirke- og taarn-
byggere. De reiste omkring, bygget kirker og spir. Under
arbeidet over middelalderens kirker i Norge savnet for-
fatteren i høi grad fagmæssige forarbeider over selve det
middelalderske haandverk, selve murens behandling,
stenens hugning og indsætning. Paa grundlag av saa-
danne undersøgelser vil man kunne bygge op en middel-
aldersk haandverkshistorie for stenarbeidernes vedkom-
mende. I endnu høiere grad savnes forarbeider for
det 17 aarhundredes tømmermandsarbeide. Og her skulde
atter kirkebygningen med sit materiale som lader sig sikkert
datere være af den største betydning. Trods ubetænksom
og hensynsløs ødelæggelse staar endnu forhaabentligvis
saa meget igjen at man vil kunne faa et billede af denne
Fig. 249. Gaupne kirke fra 1647.
tømmermandskunst, se dens forbindelser med middelalderen
og studere de omformninger og omdannelser som nye
behov krævet. Ud af disse tekniske studier vil muligens
de forskjellige landsdeles særpræg træde frem, muligens
endogsaa enkelte mesteres. Den mishandlede og foragtede
norske bygdekirke er i hvert tilfælde et saa interessant
Fig. 250. Skei kirke fra 1664.