Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Bykirker og bygdekirker. — Vaabenhus, sakristi. — Taarn, tag og vægge. Fig. 251. Rollag stavkirke ombygget i det 17 aarh. fænomen, at den engang fortjente en virkelig historisk- arkitektonisk undersøgelse. En saadan maatte begynde med de senmiddelalderske laftekirker, hvoraf flere nu i den senere tid er kommet frem. Foruden Øirakapellet (se Norges kirker i middel- alderen pi. 41 b) har vi Bjølstadkapellet og det interessante Fig. 252. Oddernes kirke med taarn bygget 1689. Isumkapel nu i De Sandvigske samlinger. Hvor meget vi har igjen af reformationstidens smaa laftekirker, hvor overgangsformerne skulde studeres, ved man ikke endnu. I Holdhus kirke har vi i hvert tilfælde dele fra 1570 og Hartmark enkle, noget ombyggede kirke er fra 1613(fig.243, pi. 1, 2). Hele den primitive tømmerkirkes karakter har ogsaa Sjernerø kirke fra 1639 (fig. 246). Det viser en fattig liden bygdekirke med renaissanceudskaarne bænkerader mod de enkle vægge. Det er en ganske typisk reformations- kirke. Af kilderne ser man at en række kirker er opført i det 17 aarhundredes første tid. Kirkebyggere er i virk- somhed paa Østland og Vestland, i det Trondhjemske som paa Sørlandet. Selvfølgelig bygges der ganske ivrig paa Stavangerkanten under renaissanceblomstringen der. Helle- lands ældre kirke var fra 1629, Høgsfjords fra 1621, Sogn- dals 1624, Tornestads 1633, Vass 1638, Skjolds 1641, Vikedals 1650 samt den nævnte Sjernerø fra 1639. Vass kirke blev bygget af Jochum Tømmermand og i 1670 gjorde „en gammel kirkebygger Oluf Haldsteinson taarnet færdig.“ Som kirkebyggere nævnes paa disse kanter af landet ogsaa Fig. 253. Eidskogens korskirke. Rasmus Ovendsen og Nils Andersen Østraad. Den typiske kirke for hele denne Stavangerkultur er nu Aardals kirke fra 1623, en enkel tømmerkirke med vest- landspanel, takrytter over gavlen, pandetækket skib og helletækket kor. Indvendig fyldt af Stavangerrenaissance og bygdemaling i den herligste blanding (se farvepl. og Fig. 254. Svarstad kirke fra 1664.