Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

112 Det 17 aarhundredes kirker. — Nye grundplaner. fig. 247). Saadan eller rigere har de seet ud hele raden af kirker paa denne kant af landet. Nu er kun denne saa nogenlunde uberørt bevaret til vor tid og træder man ind i denne kirke slaar bygderenaissancen en imøde saa sterkt og levende, at man blot maa ønske og haabe at den lader sig bestandig bevare her oppe i det ejendommelige Ryfylke- dalføre, hvor den er vokset frem og naturlig hører hjemme. En god pendant til denne kirke er Søgne (fig. 244), som dog ved hvid overmaling har mistet adskillig af sit gamle præg. Det synes at være en kirke helt i samme stil med tak- rytter i fronten, indvendig rige udskjæringer. Den har reis- verkspanel i modsætning til Aardalskirkens vestlandspanel. Den blev revet 1857. Fuse Fjeldskjold og Mogens Gjerdvik opførte i 1672 Sund kirke. Den blev revet 1877. 1667 gjorde Magne Essem den endnu staaende Flaam kirke (fig. 264). Taarnspiret er nyt. Nils Mogensen opførte 1662 Opstryn kirke, ny 1863. Samme aar reparerede han og gjorde pulpitur ved Vereid kirke. Erik Fyllingsaas slog sig i 1686 sammen med Oluf Bysnes og bygget Møyster kirke. Samme aar bygget han sammen med den meget brugte Ole Vysem Skaanevik kirke. 1675 bygget Ole Vysem sammen med Erik Nedre-Ekhaug Gjerde kirke, som endnu staar (fig. 255, 256). 1687 reparerede han ved Lindaas kirke. Olav Bysem bygget Bremanger sammen med Bjørn Raknes Fig. 255. Gjerde kirke bygget 1675 af Ole Vysem og Erik Nedre-Ekhaug. Denne skriver sig vel fra det 18 aarhundrede. En kirke som ogsaa kunde fortjene en mere indgaaende undersøgelse er Ekersund, hvor vistnok adskillig af kirken fra 1607 findes. Den blev ombygget til korskirke 1750 og saa i 1887 helt moderniseret. Adskillig af det gamle morsomme inventar blev samtidig ødelagt (fig. 262). Vestlandet viser sig at ha havt en hel række kirke byggere. Den lille beskedne vestlandske trækirketype formes af en række mænd hvis arbeider nu kan bestemmes. Det er et stykke folkelig kunsthistorie som her lægges frem. En eller to kirkebyggere har paataget sig arbeidet, de sad inde med traditionerne og arbeidede trut videre. De fleste af deres arbeider er nu ødelagt, men vi har da endnu saavidt meget igjen at vi kan danne os et billede af den folkelige bygningskunst de udøver. Det ældste af mig kjendte bygmesterlag var Anders Vilhelmsen og Peder Engelsen som i 1628 bygget Strandvik kirke. 1690, 1688 Sveen kirke, 1685 Tysnes. Sammen med Bjørn Raknes og Aksel Tepstad i 1690 Bremsnes kirke. Tepstad reparerede ved Kinn 1667, ved Holmedal 1696, Opdal 1698 sammen med Johannes Reknes og bygget 1696 sammen med Erik Eide Rugsund kirke. Som andre kirkebyggere nævnes Mads Frantsen som reiste nyt taarn paa Sandø kirke 1674, Arne Hellesen kirkebygger repa- rerede 1662 Utviken kirke og Nils Monsen bygget 1693 Gjemmestad (fig. 238, 260). Hvad staar saa igjen af denne efterreformatoriske vest- landske kirkebyggeskole? Først den lave beskedne Hold- hus kirke (fig. 23, pi. /) saa Magne Essems lille Flaams kirke fra 1667, nu hvidmalt og med forhøiet taarn, saa Gaupne fra 1647 (fig. 249, 259 pi. 4), med stavkirkerester i portalen og konstruktive mindelser fra stavkirken i det ejendommelige taarn, Undredals kirke fra 1698 Jostedalens kirke fra 1660 (pi. 8). Beskedne og typisk for den enkle