Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Bykirker og bygdekirker. — Vaabenhus, sakristi. — Taarn, tag og vægge. ro vestlandsmaner staar endnu Ole Vysems Gjerde kirke fra 1675 (fig. 255, 256). Lyseklostrets lille hyggelige kapel fra 1663 (fig. 257, 258). Tilslut Nils Monsens typiske og vel bevarede lille Gjemmestad kirke fra 1693 (fig. 238, 260). Ligeoverfor disse beskedne og mere folkelige anlæg har vi Hammer kirke fra omkring 1640 (fig. 245, 248 pi. 9). Den har en myndigere og mere bevidst holdning. Et sterkt taarn flankerer vestsiden. Med sin mørke vestlandspanel, steile tak, søjlerne indvendig, udvidelsen i planen i skibet føler man en virkelig arkitektonisk indsats. Nu har vi kirken som et enkeltstaaende fænomen, men vi har ingen grund kirkerne noget rummeligere og større. Muligens dette stikker i forkjærligheden for korskirker som baade i Trøndelagen og søndenfjelds var tydelig fremherskende, løvrigt er det trønderske og nordlandske materiale lidet undersøgt. Ogsaa her ser man en gruppe bygmestre som arbeider. Simen Børgesen bygger i 1649 Malm- vigen kirke, 1651 Ytterøens, 1652 Buviken, bygger samme aar kor og sakristi ved Leksviken og 1652 sam- men med Oluf Jonsen Aafjord kirke. Denne ser man senere reparere Orkedalens kirke i 1664 og Rissen i 1675. Ole Jonsen bygger Okkenhaug kirke 1652, Opdal kirke samme Fig. 256. Gjerde kirkes indre bygget 1675 af Ole Vysem og Erik Nedre-Ekhaug. til at tro, at ikke samme bygmester har arbeidet adskillig paa Vestlandet, ogsaa kirker som nu er revet. Hvem han var vides endnu ikke, men naar bygmesteren findes er vor kulturhistorie blevet beriget med et kunstnernavn. Samme udvidelse af planen som Hammer har møder vi ogsaa ved Gjemmestad, et halvt aarhundrede efter spores endnu indflydelse fra denne mand. Ogsaa lysten til at flankere de smaa bygdekirker med et vesttaarn, som uden- for vestlandet forekommer sjelden paa landet i denne tid kan muligens føres tilbage til Hammer kirkes ganske myndige taarn. * * * De trønderske kirker har en noget andet karakter. Det lidt trykkede vestlandske forsvinder og man faar her over 15 — Norske kirker i nyere tid. aar sammen med Nils Olsen, Kristoffer Paulsen bygger 1652—54 Solberg kirke, samtidig nyt kor i Mosvikens, hjælper i 1651 ved Ytterøen, 1646 Stranden kirke og 1652 — 54 Hennig kirke. I 1651 reiste han et spir paa Alstahaug kirke. Knut Gisvold opførte 1646 korskirke i Sundalen, Jens Liknes 1666 Halse korskirke, Peter Nype 1676 Leinstrandens, Kristoffer Olufsen fra Trondhjem 1673 Vestvik kirke og 1674 Vik nye langkirke. Oluf Hendrum 1675 Vinje kirke. En meget brugt Romsdals-kirkebygger var Peder Andersen som udførte en række reparationer. Det samme gjælder Jens Ekrimb som han ofte arbeidet sammen med. Han bygget 1669 en „krydstømret“ kirke i Vaagø og 1674 en „fuldkommen korskirke“ i Vold. Andre kirkebyggere er Jens Toresen som i 1660 aarene udførte reparationer ved Tingvold, Øre og Frei kirker, Alf Lillebostad og Oluf