Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

114 Det 17 aarhundredes kirker. — Nye grundplaner. Hustad 1655 ved Bolsø, Ivar Esteinson fra Molde 1667 ved Vistdalen kirke, Ingebret Storvigen 1649 ved Kvernes kirke. Ved stenkirkerne var især Ingebret Murmester i arbeide, saaledes 1646 ved Hustad, 1632 ved Edø, 1649 ved Nærø. Af trønderkirkerne staar endnu Bjugn korskirke fra 1630—40, Rissen fra ca. 1650. Jens Ekrimbs i 1669 kors- tømrede kirke i Vaagø staar endnu. Hvor meget der er igjen af Peder Andersens inventar kjender jeg ikke. Ogsaa Ytter- øens kirke bygget med Simen Borgesen og Kristoffer Paulsen som „høvidsmænd“ staar, ligeledes Leksviken. Den af det trønderske byggekonsortium Ole Jonsen og Nils Olsen i 1652 materialet. Nordland og Finmarkens efterreformatoriske kirker, deres ejendommeligheder og bygmestre er i meget en lukket bog. Hvor meget der er igjen af gammel kultur paa dette felt faar fremtiden vise. I mellemtiden faar man haabe at myndighederne ikke altfor let giver tilladelse til nedrivelse af gamle kirker. Saa meget ved man ialfald at ogsaa her er adskillig ødelagt. * * * Søndenfjelds er ogsaa det efterreformatoriske materi- ale lidet undersøgt og bearbejdet. Ogsaa her har for- Fig. 257. Lysekloster kapel fra 1663. byggede Opdals kirke staar (fig. 270), ligeledes førstnævntes Meldal kirke fra 1649. Skei kirke fra 1664 er en typisk trøndersk langkirke (fig. 250). Lignende er Solbergs fra 1644. Lidet undersøgt er de trønderske kirker fra denne tid og lige ind i vor tid er de revet uden at man har saa meget som en opmaaling. Trøndelagen har slemme synder paa sin samvittighed ligeoverfor sin fortid, nu vil man vel her ved hjælp af sin høiskole faa materialet frem og viden- skabelig bearbeidet. I Nordland bygget Peder Nilsen 1652 Hammerø kirke, i 1661 Lurø, Bogal kirkebygger og Peder Kjeldsen 1652 Vegø, Ingebret Olufsen 1646 Flakstad og i 1677 sammen med Ole Saltvig Ofoten kirke, 1652 optømret Daniel Svenske den nye del af Bø kirke. Men i det hele taget gjælder det, at jo længer nord man kommer desto mindre kjender vi skjellige kirkebygmestre arbeidet. Enkelte har havt et kjendt navn og været meget søgte, andre mindre. Paa Sørlandet var Johannes Halsteinsøn kjendt. Han bygget 1665 Molands kirke i Fyrresdal og 1670 Arendals kirke. I det gamle Vestfold var tønsbergeren kirke- og taarnbygger Peder Jakobsen særlig brugt. Men da man her havde en række stenkirker blev det mest med reparationer eller blot nye tagryttere paa de gamle kirker. Af nye kirker bygget han 1670—72 Arendals kirke i Stokke. Af Jarlsbergkirker fra det 17 aarhundrede staar nu kun Svarstad fra 1664 (fig 56, 254 pi. 3), et nøkternt og prosaisk anlæg vistnok med nyere bord- klædning, men oprindelige vinduer. Vivestad som vistnok tilhørte samme kreds er brændt iaar. Torsten Kirkebygger reparerede 1634 ved Nykirke, Michel Kirkebygger 1639 ved Sande og Sandherred kirker. Den endnu staaende Brandval