Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Bykirker og bygdekirker. — Vaabenhus, sakristi. — Taarn, tag og vægge. 115 korskirke er i 1653 bygget af Erik Olsen. Bjørn Enge- bretsen bygget i 1627 — 28 Aamots korskirke, lavet i 1618—19 taarnet ved Eidsvold kirke (fig. 269), og arbeidet forskjellig i 1615 til Elverum kirke. Jens Kirkebygmester repareret 1616 ved Ullensaker kirke. Knut Mortensen kirkebygger fra Østerdalen bygget 1665 Midtskogen kirke, Jens Torgersen bygget 1681 Eggedals kirke. Eidskogen gir et ganske godt billede af en saadan søndenfjeldsk korskirke (fig. 253). Ogsaa Gjerdrums kirke gir dette billede. Vi er saa heldige blandt rigsarkivets kirke- regnskaber at have bevaret et gammelt projekt fra 1695 gammel bygningsskik. Lom, Hedalen og Ringebu (pi. 15) viser dette. Et fornøjeligt anlæg er ogsaa Rollag kirke blit som det 17 aarhundrede paa en egen helt enevældig maade har tumlet med saaledes at der af den gamle stav- kirke ikke er meget igjen. Man bygget til vinduer, kor og sakristi som det passet sig og ved vindusplaceringen er der kun tat hensyn til den enkle ting at skaffe sig lys, hvor det trængtes (fig. 251). * * * Fig. 258. Lysekloster kapels indre. til Hovin kirke (pi. 10). Det viser os en bygningsteg- ning til en saadan søndenfjeldsk korskirke. Foran vaaben- huset, som nu var meget almindelig og som man ser fra kilderne stadig opføres ved ældre anlæg. De indelukkede bænke gik indover skibet og koret. 1 krydset var den høiere embedsstands plads, i koret bispestolen samt præste- og klokkerstolen. Man havde'særskilt sakristi, hvor ifølge oplysning af biskop dr. Bang den "oftere nævnte skriftestol opførtes som alter med alterring. Den findes endnu be- varet ved et par kirker, saaledes ved Tanum i Bærum. Af bevarede kirker er Indset fra 1642, Flatdal, nylig ombygget, fra 1654, Fet fra 1682, Hurdal 1687. De gamle stavkirker arbeidedes der ogsaa med. Gamle billeder af de nedrevne stavkirker og flere af vore bevarede viser en fornøjelig, ofte naiv sammenkobling af ny og For hele denne tids kirkebygningskunst spiller taarnet en yderst vigtig rolle. Alt det opadstræbende som bygden forbandt med et gudshus fik her sit synlige udtryk og det er ogsaa tydelig, at taarnbyggeren er aristokraten blandt bygdens tømmermænd. Af ham og klokkestøberen staar der mest ry, om dem gaar der sagn. Og selvfølgelig var det interessant og spændende at se en mand klatre høit oppe paa spiret og arbeide med fare for at blive svimmel og falde ned. Altid var der repara- tioner og arbeide med taarnet. I vort ofte veirhaarde klima maatte alt være i orden, ellers blaaste taarnet let overende og kunde da imellem tage hele kirken med. 11646 blaaste Løken kirke i det trondhjemske overende. Heldigvis paatog tømmermand Ole Groedal sig med 28 karle at reise den op igjen. I 1664 rev et „stærktog farligt Gudsveir“