Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

116 Det 17 aarhundredes kirker. — Nye grundplaner. tag og taarn væk ved Edø kirke, som saa igjen fik et smukt og veldannet spir med 4 smaa spir ved siden. Værst gik det i-Trøndelagen under stormen i 1689, da røk spirene ved Trondhjems domkirke, hospitalskirken, Lade kirke, Statsbygden, Klæbo, Tingvold, Ørlandet, Alstahaug, Saks- haug kirker. Det gjaldt saaledes at bygge sine ting solid og give konstruktionen fasthed og modstandsdygtighed. Som jeg i „Norges kirker i middelalderen“ side 115, 116 har søgt at gjøre gjældende stikker i disse taarne adskillig middelalder. Det er senmiddelalderens glæde over de slanke spir som gaar igjen, vi har ogsaa ligefrem rene middelalder- hjemligt. Det gaar vist tilbage paa den tidligere nævnte Peder Jakobsen, taarnbygger af Tønsbergs len, som han kaldes og som boede i Tønsberg. I 1617 repareret han Botne kirketaarn, 1620 bygget han Vassaas taarn, 1622 Hof, 1624 Stokke, 1631 Sande. I 1620 bygget han Arendal kirke. Han maa have været meget søgt og det er hans lille hyggelige tagryttertype som vistnok endnu kroner flere af de Jarlsbergske kirker (fig. 254. Se ogsaa „Norges kirke i middelalderen“ fig. 335). Betydelig tyngre og myn- digere er Mathias Bødtkers taarn paa Fiskum fra 1635 (se „Norges kirker i middelalderen“ fig.343). I Fredrikstad bodde Fig. 259. Gaupne kirkes indre. konstruktioner med hjørnestaver ved Gaupne og Josteda- lens kirke i lighed med taarnkonstruktionen ved Aardals stavkirke (se „Norges kirker i middelalderen“ fig. 52). Det er tydelig at generation efter generation her har reist sine taarn og tagryttere paa de ældres erfaringer. Kun saaledes lader sig den traditionsmæssige ensartethed forklare. Ved taarnløsningerne havde man først tagrytteren midt paa mønen, eller over krydset ved korskirker. Dette er den almindelige skik her søndenfjelds. Stænderne er sænket ned og hviler paa røstets strækbjelker eller paa særlige bjelker som er skudt ind i plan med strækbjel- kerne (pi. 12). Paa de fleste af Jarlsbergs kirker gaar en liden firkantet tagrytter igjen med et svagt tilspidset spir. Det er i og for sig ganske [beskedent, men det virker hyggeligt og Oluf Svenske, taarnbygger, som reiste nyt taarn 1617 paa Berg kirke og forresten udførte adskilligt reparations- arbejde ved egnens kirker, medens Nils Svenske ligeledes i 1617 reiste taarnet paa Id kirke muligens det som endnu staar. I allefald er sikkert det 17 aarhundredes type bevaret (fig. 261 pi. 13). Adskillig af det slanke middelalderske præg maa Kristoffer Madsens taarne ha havt. Han var en navngjeten taarnbygger som bodde i Lørenskogen. Han laget nye taarne 1623 paa Fet, Gjerdrum og Tanum kirker (fig. 263 pi. 14). 1627 i Lørenskogen, 1637 i Askim. Tanums slanke spir staar endnu og gaar vistnok tilbage paa Madsens arbeide. Det har karakter og holdning med mindelser fra middelalderen som gjør at vi vel forstaar at mester Kristoffer var en foretrukken taarnbygger.