Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Bykirker og bygdekirker. — Vaabenhus, sakristi. — Taarn, tag og vægge. 117 Skoger gamle kirke har ogsaa tagrytter som bringer en til at tænke paa dette aarhundrede, ogsaa Frogner i Sørum fra senere tid staar sikkert og slankt paa det høireiste tag idet det vistnok er bygget paa den gamle type. Det samme gjælder Vaaler og Hobbøl (fig. 265). Hobbøls tagrytter blev 1651 reist af Paul Christensen Block. Mulig den endnu staar. Aaret efter repareret han taarnet ved Krogstad kirke. 1617 arbeidet en Gullik Taarnbygger ved Nannestad, Engebret Taarnbygger bygget nyt taarn 1620 ved Heggen, 1623 ved Ulleberg, Baard Simonsen 1663 nyt taarn ved Sylling, Knut og Sivert Berge 1665 taarn paa Skrautvaal. Bjørn Engebret- sen som bygget Aamot kirke bygget taarnet ved Eidsvold 1618—19 (fig. 269) Et ældre fo- tografi viser vist- nok hans løgforme- de taarn. Taarn- bygger Paul Lud- vigsen som i 1650- aarene repareret adskillig paa Eids- voldstaarnet har vel beholdt typen. Tjømø gamle kirke havde ogsaa løg- formet spir. Ellers er dette ganske sjelden paa lands- bygden her søn- denfjelds. En udmerket taarnbygger var ogsaa præstesøn- nen fra Nes Værn Olsen, hvis taarne findes rundt om i hele Gudbrandsdalen og hvis slanke spir gaar igjen helt ind i det 18 aarh. hele dalen over. I 1626 gav han Vaage kirke nyt spir, 1630 Ringebu (pi. 15) og Nes kirker. 1644 bygget han det nedblaaste taarn paa Ringsaker, i 1663 i Lom kirke, vistnok hans sidste verk (fig 268). Over til Sogn gik hans ry og han reiste der spiret ved Dale kirke. I 1681 omtales ved nybygning af Midtskogen en taarn- bygger Oluf Wernersøn, vistnok hans søn, som fortsatte i faderens yrke. Hans slanke spir gaar som sagt igjen hele Gudbrandsdalen over. De har præget kirkerne og givet dem en egen holdning. De senere typer som byg- ger paa Værn Olsens arbeider viser f. ex. tagryttere ved middelalderkirkerne i Gausdal og Foliebu (fig. 266). Hans taarnkonstruktion er slank og elegant. Kongen, „midtstol- pen“ reiser sig som en mast fra røstets strækbjelker, medens spirets spærrer sænkes ned paa taarnfoten. Fig. 260. Gjemmestad kirke. Medens bygdekirkerne her søndenfjelds næsten uden undtagelse i det 17 aarh. havde tagrytter midt paa mønet eller ved korskirker i krydset og da beholdt den enkle tilspidsede form, saa synes bykirkerne at arbeide med andre former. Risør kirke har vesttaarn med pavil- lonhætte, Brevik har ogsaa vesttaarn med lidt ejendommeligt spir. Det samme gjælder Larvik kirke. Et solid spir fra 1689 mod kirkens vestside reiser sig ved Oddernes kirke (fig. 252). Lignende ordning er ved Tveit kirke. Det gamle slanke spir paa Trondhjems domkirke som vi ser paa Maschius’ stik, og som bygger paa middel- aldertraditioner har selvfølgelig været hovedtypen for det 17 aarh.’s trønder- ske taarnbyggere (fig. 271). Flere bevarede spir er ogsaa ganske rig- tig modifikation af domkirketypen. En ejendommelig- hed ved de trøn- derske tagryttere er, at de flyttes ud til vestgavlen, byg- ges op paa denne og faar skraastøt- ter til den anden side. Selve midt- stangen, kongen forankres nede paa tagets strækbjel- ker. Spirene er vakre og dristige, som regel langt dristigere end de vesten- ogsønden- fjeldske. Tager man det haarde veir med i betragtning saa har vi her virkelig modige tiltag. Baade Mære og Alstahaug har de ældste paa middelalder byggede slanke og vakre spir. De er helt lige. Alstahaug er bygget af den tidligere nævnte meget brugte Trondhjems kirkebyg- ger Kristoffer Paulsen i 1651, 1663 skal taarnet igjen være nyt og i 1672 blev taarnet repareret af Nils Olsen. 1788 blev der atter arbeidet ved taarnet. Ikke desto mindre har dette saavel som Mære beholdt det middel- alderpræg, som man i det 17 aarhundrede yndet at give sine spir: det enkle og samtidig dristig opadstræbende (pi. 11). Som nævnt har denne type sikkert været den mest anvendte, vi har den f. ex. ved Solberg kirke fra 1644, i mindre maalestok ved Grip, hvor vistnok den lille stutte tidlige taarntype er bevaret fra 1621. Heroppe har ogsaa det løgformede spir faaet noget af middelaldertypens slankhed.