Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Bykirker og bygdekirker. — Vaabenhus, sakristi. — Taarn, tag og vægge. 119 Fig. 265. Hobbøl middelalderske kirke. Tagrytter fra 1651 af Paul Christensen Block. lig kostbar var den forgyldte kugle paa spiret. I Trond- hjem besørget Johan Kunstmaler denne forgyldning for at den kunde blive rigtig fin og glansfuld. Over kuglen satte man ogsaa op en forgyldt hane, aarvaagenhedens symbol (pi. 16). Fra Sverige vil man huske den rad af kunstnerisk høist interessante fritstaaende støpuler. De danner en kulturgruppe for sig med noget fantastisk og eventyrligt Fig. 266. Foliebu middelalderske kirke med det slanke gudbrandsdalske spir. over sig. Flere kjendes fra det gamle norske landskabjemtland. Fra middelalderen kjendes saadan støpul hos os ved Borgund kirke og man maa antage, at skikken i denne tid ikke har været ualmindelig. Inte- ressen for at reise tagrytter og taarn paa selve kirken har selvfølgelig bidraget til at ind- skrænke de frit- staaende anlæg. Vi møder dem nu i hvert tilfælde sjelden i efterreformatorisk tid. Ved Vaage har man en bastant laftet tømmeropbygning i modsætning til den gamle stavkonstruktion. Ligeledes ved Ringebu (fig. 276, 277). Interessantere og konstruktivt rigere er en gruppe Val- dersstøpuler ved Hedal, Slidre, Lomen, Bagn og Hegge kirker. Tiltrods for at de tydeligvis tilhører én kultur- kreds og er bygget i slutten af det 17 aarhundrede er de indbyrdes forskjellige. De er bygget af tømmer og stænderværk, tildels i grove dimensioner. Hedalens stø- pul er den enkleste med fire grove stændere, halvveis klædt udenpaa med tømmer. Derefter et aabent rum som bærer et enkelt aastak. Bagn har en aabnet gjen- nemgang paa midten og stolperne ved det aabne mellem- stykke er søgt profileret som søiler. Ved Slidre kirke har den faaet en slags omgang med skraatag, muligens for at Fig. 267. Børseskogn kirke. Tagrytter fra 1649 opført af John Svensen. yde styrke mod slingring. Over indgangsdøren her er udhugget aarstallet 1679 (pi. 18, 19.) At kunne give en nogenlunde koncis i detalj gaaende skildring af vort efterreformatoriske tagrøst og dets udvik- ling lader sig neppe for tiden gjøre. Dertil foreligger der saa altfor lidet undersøgt og opmaalt materiale. I hvert tilfælde er paa det nuværende grund- lag hverken en tids eller lokal- gruppering lyk- kets. Man har saksbind, et eller flere, dels parallelt med skibets røst, dels ikke. Man har en hanebjelke, imellem ogsaa to. Baade saksene og strækbjelkerne gaar ned paa en eller to murrem- mer eller stræk- bjelkerne afgiver fæste for himlin- Fig. 268. Lom stavkirke med tagrytter fra 1663 af Værn Olsen.