Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Det 17 aarhundredes kirker. — Nye grundplaner. 120 Fig 2G9 Eidsvold kirke før restaureringen. Taarnhætte fra 1618 muligens af Bjørn Engelbretsen gen. Imellem dan- ner sakser, stræk- bjelker og stivere en hel labyrint af konstruktive led, som tydelig kom- mer frem naar man er oppe paa undersøgelse un- der tagrøstet. Det skulde synes en morsom arkitek- tonisk opgave at søge at bringe en orden i dette for- skjellige og uens- artede materiale, hvor saa meget af ældre motivergaar igjen og saa man- gelokale indsatser ogsaa synes at vise sig. Da man ofte finder at de konstruktive led er profi- leret, endogsaa bemalet er det tydelig, at man ogsaa i efterreformatorisk tid har bygget med aaben tagstol for øie (pi. 20—30). Den enkleste tag- tækning er . som i middelalderen kun tjærebredde bord som lægges kant over kant. Det er kun vægpanelet som fort- sætter opover taget. Dette har sikkert væ- ret brugt over det hele land. Naar man saa vilde sikre bor- dene lagde man spon over (pi. 37. Se ogsaa Norges kirker i mid- delalderen fig. 66). I distrikter hvor det var let at skaffe ski- fer brugtes dette. Et par gange nævnes bly ved særlig kost- bare taarne eller og- saa andetsteds som f. ex. ved Vangens kirke, hvor Jens Bly- tækker 1664 aftager, Fig. 271. Trondhjems domkirke i det 17 aarhundrede. Efter Maschius’ stik. omstøber og nytækker kortaget. Ogsaa kobber nævnes, men er vistnok paa landet kun brugt ved særlig saare punk- ter f. ex. hvor tagrytteren sænkes ned paa taget. Enkelte bykirkespir har været kobbertæk- kede. Det nye tag- tækkermateriale var pander, tag- sten. Det begyn- der allerede tidlig, i det 17. aarh. 1610 har vi tegl- stenpander paa Bergens domkirke. Selvfølgelig kan det endnu tidlige- re have været brugt paa kirker. Der har været brugt baade røde og sort glaserede hollandske. Disse Fig. 270. Opdal kirke opført 1652 af Nils Olsen og Ole Jonsen. pander var i mange retninger en kunstnerisk vinding, de bidrager til at give tagfladen liv og farve. Den mani som nu flere steder ytrer sig i at fjerne de gamle tagsten er baade arkæologisk og rent kunstne- risk forkastelig. Som man ser har der paa tagtæknin- gens omraade væ- ret en rig varia- tion. Gammelt og nyt har gaaet om hverandre. Det gamle tjærebredde bordtag og spon har holdt sig, me- dens de røde og sorte teglstenspan- der trængte ind. De par mur- stenskirker som opførtes i byerne har til hørt Kri- stian IV’s holland- ske kulturkreds. De hollandske fla- de røde eller gule mursten som fin- des baade paa Akershus og i de