Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Bykirker og bygdekirker. — Vaabenhus, sakristi. — Taarn, tag og vægge. 121 ældste Kristianiagaarde viser sig ogsaa ved enkelte af vore stenkirkers tilbygninger. Her søndenfjelds har selv- følgelig Kristiania-murmestrene arbeidet. Hvor frit og Fig. 272. Melhus nedrevne kirke med den trønderske tagryttertype. fornøjelig saadan- ne tilbygninger ofte formedes viser sakristitilbygnin- gen fra 1670 aa- rene ved Tanum kirke i Bærum (fig. 273). Trækirkernes vægge var deri- mod laftetømmer. Allerede tidlig har man anseet det for nødvendig ved bordklædning at skjærme tømme- ret. Panelets hi- storie er et byg- ningsteknisk spørsmaal af stor interesse. Tiltrods for at panelet jo virkelig paa grund af sin store udbredelse her- hjemme skulde synes at have en vis national interesse er der ingen undersøgejser paa dette omraade gjort. Vi maa antages at have havt en ganske udviklet middelaldersk panelkonstruktion. Allerede de sammenkilede stavkirke- planker er saa god panelkonstruktion som nogen (se „Nor- ges kirker i middel- alderen“ fig. 51). Det er reisverkspa- nel. Hvor længe denne har holdt sig og hvor meget deraf er gaaet over i nyere tid er et aabent spørs- maal. En fremtidig undersøgelse maa bygge paa vort bon- demateriale, hvor man maa forsøge en kronologisk menstilling, sætning til ste panel ogsaa et liggende, et horisontalt. Man kalder det ogsaa tømmermandspanel, vestlandspanel, supanel. At ogsaa dette gaar tilbake i middelalderen er utvilsomt og jeg har en følelse af, at det er dette panel som var det almindelige i det 16 og 17 aarh., da man klædte sine laftede kirker. Biskop Jens Nilssøn taler i 1597 om, at Fet kirke var saare vel „syet“ omkring med bord, et andet sted om, med slankt Trønderspir. Fig. 274. Tingvold kirke typesam- I mod- dette rei- har vi at man ved Hølands kirke var begyndt at „sy om koret“. Dette er det gamle oldnorske ord for at bordklæde. Det kjendes fra diplomatariet om at bordklæde et loft. Fig. 273. Det i 1670-aarene tilbyggede sakristi^vedjTanum kirke. Og det findes tillige i det brev fra 1377 (D. N. III 409) hvor en korbroder paatager sig at reparere biskop Jon af Oslos sommerhal paa Teige ved Tønsberg. Rent teknisk seet synes jeg at sy i betydningen panele maa betyde det horisontale vestlandspanel, som fæstes med træplugger og ikke reisværkspanel som saa at sige bærer sig selv. Samme glose bruges ogsaa ved baadbygning, hvor plankerne sam- menføjes horisontalt. I hvert tilfælde ved de ældste panelede kirker i det 16 og 17 aarh. er det det liggende panel som er almindelig. Vi har det overalt. Jeg kjender ikke ved kir- kerne noget reis- verkspanel som jeg tør lade gaa ned i det 17 aarh.s første halvdel. Men som sagt, undersøgelse er her ikke gjort, heller ikke om hvorvidt tømmermandspanelet varierer i de forskjellige strøg (pi. 31). Man kjender ogsaa spontækkede vægge. Allerede i middelalderen brugtes disse og de arbeider sig ofte me- get artistisk sammen med den kalkede stenvæg som ved Rødenes kirke. Paa de nybyggede kirker placeres vinduerne meget regelmæssig. 1 begyndelsen var de brede og lave (pi. 17), 16 — Norske kirker i nyere tid.