Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Det 17^aarhundredes kirker. ■— Nye grundplaner. 122 Fig. 275. Kvernes stavkirke. Tagrytter fra 1644 af Jens Jensen. men de vokser i høiden mod aarhundredets slutning. Og- saa i saadanne forholdsvis enkle ting som vinduernes form og størrelse har vi et lidet interessant kapitel i vor byg- ningshistorie. Vinduskarmene kan ofte være rigt profi- lerede (pi. 31). Ved de gamle kirker hugget man sig ind som det faldt sig for at bringe lys. Dette har ødelagt adskillig ved de gamle kirkers forhold og mure, men paa Fig. 276. Støpul ved Vaage kirke. enkelte steder kan det ogsaa næsten virke morsomt at se denne hensynsløse rationalisme, der betragter et vindu udelukkende som et vindu, der intet har med arkitektur at gjøre men kun bør bringe lys ind hvor dette trænges. Om kirkernes ydre maling i denne tid ved man ikke meget, oftest var de tjærebredde. Der nævnes ogsaa rød maling som ydre vægfarve f. ex. ved Hunn kirke 1663 hvor taarnet skal „rødbrendes.“ Hvorvidt man markerede enkelte dele som vinduer og døre med hvid farve hvilket senere kjendes tør jeg endnu ikke udtale mig om. Saa laa da disse kirker rundt om i bygden paa de Fig. 277. Støpul ved Ringebu kirke. gamle middelalderske kirkers plads, mørke og tjærebredde, medtaget af veir og vind og saaes over hele bygden. Imellem stak blot spiret slankt og mørk top af skog- brynet. Det er ikke saa mange 17 aarh.s kirker vi nu har igjen, men de vi har fortæller for den, hvem fortidens tale er kjær, om gode gamle tømmermænd, kirkebyggere som fortsatte de gamle middelaldertradi- tioner paa sin egen maade og maner, om taarnbyggere som dristig reiste spir i veir og vind, og samtidig Fig. 278. Borgundjdrke, Søndmøre. Tagrytter fra midten af 17 aarhundrede.