Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Fig. 280. Koret i Vossevangen kirke før restaurationen. Efter en skitse af Adolf Tidemand i Kunstmuseet. VI. Barokkirkens indre. — Bænk og vægge. — Pulpitur og korgitter. Inventar. — En præken. frem et lune og hjemlige som præget kirkens ydre i det 17 aarh. kommer endnu stærkere )l naar vi tilslut gjennem vaabenhuset gaar ind i barokens norske kirkeinteriør. Det virker kan- ske set med vor tids øine lidt naivt urolig, samtidig af- grenset og lukket. Imellem trykkende og lavt under taget, naar man sammenligner vore kirkerum med de høie pragtsale som samtidig byggedes i udlandet. Det slots- mæssig pompøse eier ikke barokens kirke i Norge. Alt dette i tiden har væsentlig drevet os forbi. Hvad gir saa dette interiør sin værdi ? Det ligger i den kunst at kunne bygge et rum, en forsamlingshal hvor mennesker i forskjellige livsvilkaar har kunnet komme sam- men og føle sig vel, føle hjemlig hygge og velvære. Be- tydningen af en saadan indsats forstaar man kanske bedst at skatte naar man betænker hvor langt vor tid er kommet fra det at kunne forme et saadant rum. Kirker og bedehuse nutildags, forsamlingslokaler og festsale bygges ligesom ikke nu længer med den tanke at folk skal trives der. Naar man bygger kirker paa tandet er det som det bare gjaldt at skaffe folk tak over hovedet søndag formiddag. Departe- mentet passer kun paa at man faar tilstrækkeligt antal siddepladse. Og ved byernes forsamlingssale synes man altfor ofte at ha glemt, at et rum ogsaa har en bestemt mission, den rent ubevist hos menneskene at fremme følel- sen af at trives sammen, at være i samfund med hveran- dre. Jeg har ofte tænkt paa, at hvis kirker og forsam- lingslokaler var lidt hyggeligere saa vilde vist dette ogsaa øve indflydelse paa menneskene som kom der. Man vilde kanske bli hyggeligere mod hverandre, hvad baade teolo- ger og andre dødelige ofte kunde trænge. Vi har altsaa mistet noget af evnen til at gi en forsamlingssal dette