Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Barokkirkens indre. — Bænk og vægge. — Pulpitur og korgitter. — Inventar. — En præken. hyggelige som gjør at folk trives, og forme et rum i overensstemmelse med vor tids smag. Baroken i Norge mag- tet dette hvilket gir vort beskedne kir- keinteriør betydning som et udslag af norsk rumfølelse baaret frem af sin tids- alders samfundskunst og videre i for- bindelse med den tids samfundsaand. Heri ligger dette interiørs værdi. Hvad først og fremst skabte denne hjemlige stemning var de lukkede bæn- kerader. Rent kunstnerisk set bandt det ligesom interiøret sammen. Samtidig gav den brede midtgang i kirken en aaben fri passage mellem bænkene, som ofte virket festlig. Kirken var bygdens fælles forsamlingssal, dog havde tillike gaarden sin lille afgrænsede plads, sin stambænk i Guds herberge, hvor siegten samledes. Og her havde far og bedste- far og oldefar samlet sine paa samme maade. Slegtsbevidstheden og slegts- følelsen, som hele det gamle bondesamfund var bygget paa fulgte med ind i kirkerummet, ligesom fyldte det med den aand som var dette samfunds styrke. Og alt var velordnet, alt havde sin plads, biskopen sin og lensherren sin, presten og klokkeren, bonden og hus- manden, folk som skulde vies og faddere som førte barna frem til daaben. Alle havde sine bestemte pladse i kirken. Nu ved vi selvfølgelig meget godt, at nogen idyl har dette Det ældste Fig. 282. Lesjeskogen kirkes indre fra 1695. Thomhaw^fot. 125 Fig. 281. Interiør fra Enebak kirke. Thomhaw fot. slegtssamfund aldrig været ■— samfundet har neppe no- gensinde været nogen idyl og biir det vel neppe heller — og dette lille afgrændsede slegtssamfund havde sine noksaa iøinefaldende brøst. Men hvad der for os har sin betydning og som ikke kan undlade at virke paa os, er at vi netop i dette kirkeinteriør eier et saa typisk sikkert kunstnerisk formet udtryk netop for dette samfund. interiør med den vakre tilspidsede bænke- kroning har vi fra Tingelstad (fig. 9). Det er ensartet og harmonisk, bringer liden uro ind og virker vel afbalan- ceret og sikkert. Samme motiv findes ogsaa i Enebak kirke med det noget moderniserede interiør (fig. 281). I Lesjeskogens kirkeinteriør fra 1695 har vi dette samme motiv med det for aarhundredets slutning karakteristiske brudte ottekantede felt i dørene (fig. 282). Ved siden af dette enkle motiv gaar ogsaa et andet, som arves fra middelalderen. Bænkevangene bekrones med en runding. Vi har det paa en række prægtige stole fra domkirken paa Kirkebø, Færøerne (se Norges kir- ker i middelalderen fig. 348). Dette motiv gaar stadig igjen i vore kirker og maa ogsaa i middelalderen hos os ha været meget anvendt. Typisk i det tidlige interessante og primitive interiør i Eidsfjord kirke (fig. 283),