Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

126 Barokkirkens indre. — Bænk og vægge. — Pulpitur og korgitter. — Inventar. — En præken. af barokens store kunstner Andrew Smith har man kun en stoldør fra Stav- anger domkirke (fig. 189). Fra midten af aarhundredet under baroken kom saa bænkekroningen under fornyet behandling. Flere steder biir saa disse ganske rige og med fornøje- lige motiver. Rødven kirke (fig. 42), Østraat (fig. 203) viser exempel herpaa. Langs bænkeraderne stod ofte hatte- Fig. 283. Eidsfjord kirkes indre. ligeledes i Opdal kirke (Middelalderens kirker fig. 337), Urnes kirke (fig. 40). Videre udviklet er motiver i kirke- bænke fra Vernes kirke i Trondhjems museum (fig. 284), Kvernes har paa mandssiden de gamle middelaldermotiver og paa kvindesiden den moderne renaissancebekroning (pi. 32, fig. 286). hængere. Disse er endnu almindelige i bygdekirker i udlandet hvor de ofte er rigt udstyrede. Det virker ganske ejendommelig langs mandfolksiden under gudstjenesten at se en saadan hatte- gruppe højt i luften ved hver enkelt bænk. Hos os er de nu sjeldne. De staar igjen i Eidsfjord og Gjemmestad kirker (fig. 260, 283). De gamle familie- og embedsbænke er nu sjeldne. De fleste er kastet ud. En del præstestole staar endnu igjen og kan vise de gamle familiestoles ud- vikling i vort kirkeinteriør. Fra 1579 har vi en stol i Bø kirke (fig. 287) med middelalderens runde bekroning hvori to bomerker. Her har vi typen for reformationsaarhundredets enkle familiebænk. Rigere blev motivet i Vaage kirke (fig. 301) med figurbekroning, Af renaissancesnedkerne i Stavanger har vi endnu be- varet et par gode interiører nemlig det oftere omtalte i Aardal kirke, dernæst Utstein, Røldal, tildels ogsaa Belse, Holme, Søgne, Sjernerø kirker. Utstein har de trekant- kronede vanger og fint udskaarne renaissancedører (fig. 73). I forunderlig rigdom møder vi Tomas Snedkers kunst i Aardal og Røldal, hvor hele renaissancerigdom- men i Stavanger kommer frem. Geometriske motiver, dyrehoder og akantus gaar om hverandre. Han er re- naissancesnedkeren fremfor nogen i Norge. Der er saa meget bevaret af ham, at den som ønsker at lære den gamle fornøjelige stavangermands kunst at kjende kan gjøre dette ligesaa godt som om han ønsket at beskjæftige sig med en moderne kunstner. Vore moderne drageslyng- træskjærere kan han gi et lidet muntert raad i retning af at bygge paa sin egen tids skjønhedstrang og kunstfølelse, samtidig som han kan fortælle om, at det ikke bare er i middelalderen og paa landsbygden der har været dygtige træskjærere i Norge. Vore gamle renaissancebyer havde ogsaa sine mænd og blandt de bedste er mester Tomas Snedker i Stavanger (farvepl., pi. 33, 34, fig. 96, 114,288). Fig. 284. Bænke fra Vernes kirke. * T. M. Forf. fot. Laurits Nilsen snedkers kirkebænke kjendes ikke, og