Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Barokkirkens indre. — Bænk og vægge. — Pulpitur og korgitter. — Inventar. — En præken. 127 portrættet af selve presten samt den trekantede bekroning paa den modsatte vange. I smagfuld renaissance med pilastre som bærer vaabenpladen har man familien Bildts stol fra Holm kirke (fig. 293). Den bærer Otto Bildt og hans hustru Inger Vognsens vaaben. Otto Bildt var eier af Hafslund og Nes og nævnes allerede 1571 som eier af Nes. En anden enklere men typisk renaissancestol staar i koret til Nes kirke, Lyster (fig. 292). Stavanger- renaissancens præstestol har vi i Aardal (fig. 288) af Tomas Snedker. En lignende har han arbeidet for Røldal (pi. 34) Larviksrenaissancen formet en god indelukket stol i Hem kirke (fig. 112). Fra Trøndelagen ser man stadig nævnt i kilderne for- arbejdelse af rigere stole. Lensherrer og biskoper havde Fig. 285. Skib i Kvernes kirke. sine rigt forarbeidede stole staaende i kirkerne. En og anden junker faar ogsaa sin. En rigtig rig trøndersk fa- miliestol er den i Nordiska museet bevarede fra Vernes kirke (fig. 211). Fra Bodin kirke har man amtmandens og lagmandens stolbekroninger. De viser amtmand Knud Ged- des vaaben samt hans to hustruers familievaaben: Bjelke og Kaas. Lagmandsstolen har Mandrup Schønnebøls vaaben samt hans svigersøn og efterfølger Christen Munkegaards (fig. 290, 291). I det 18 aarh. flytter familiestolene op paa galle- riet. Familierne faar formelig sine egne smaa loger hver for sig. Denne udvikling er allerede begyndt i det 17 aarh. og vi kan sikkert gaa ud fra, at de ejendomme- lige udbygninger under søjlerne i Stavanger domkirke, hvor Fig 286. Det indre af Kvernes kirke. Thomhaw fot enkelte af kjøbmændene havde sine familiestole, for fleres vedkommende allerede tilhørte det 17 aarh. Et for- nøjeligt exempel har vi fra Søgne kirke (fig. 295) med en familiestol oppe paa galleriet som skriver sig fra dette aarhundrede. Dog den egentlige udvikling af denne skik tilhører det 18 aarh. Foruden bænkene var det pulpituret som gav det pro- testantiske interiør sin karakter. , Det blev til en begyn- delse noksaa uorganisk sat ind. Dette uorganisk indsatte er bevareti hele det 17 aarh, I lange rader strakte det sig frem langs væggene (fig. 16, 17). For paa en kunst- nerisk maade at arbeide pulpituret ind i kirkerummet blev det som man har set udskaaret og ofte ganske rigt bemalet. Stavangerkunstnere som Gotfred Hentschel og Tomas Snedker har dekoreret pulpitur (pi. 33, fig. 107, 109, 186), fra Vestlandet kjendes ogsaa flere arbeider. Fra ukjendte vestlandske kirker har folkemuseet større dele af galleribrystninger (fig. 289, 294). Galleribrystning er og- saa præstebillederne i Hof kirke og dyderne fra Vaage (fig. 141, 169). De strakte sig længer og længer indover i kirken, saaledes at enkelte maatte tages ned igjen. I Fig 287. Præstestol fra 1579 i Bø kirke, Telemarken. Fot. Heimbeck.