Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Barokkirkens indre. — Bænk og vægge. — Pulpitur og korgitter. — Inventar. — En præken. 128 Fig. 288. Præste- og klokkerstol af Tomas Snedker i Aardal kirke. Torf fot. 1652 fjernet man et pulpitur i Haug kirke fordi det var til stort afbræk, naar man vilde høre presten. Selve korbuen ser man imellem dekoreret i det 17 aarh.s kirke. Man udskar da fladerne omkring med tidens ornamentik. ISøgne kirke har vi et saa- dant dekoreret felt indrammet af pila- stre (fig. 296). Men selve kor- aabningen blev dog den kjæreste tumle- plads for tidens kunstsans. I den første reformationstid heroppe, hvor de smaa kirker saa meget som mulig holdt sig op til privatboligen har koret været opfattet som et lidet rum indenfor skibet, kirkens mere intime værelse. Ved Holdhus kirke (fig. 23) ser man dette. Aabningen var kun en dørbredde. Imellem stod ogsaa døren i koraab- ningen, saa skibet og koret blev helt opfattet som to rum, næsten som stuen og koven i privatboligen, afgrænset med en dør (fig. 299). tiltalt renaissancens kirkegjængere. I kirkeregnskaberne omtales stadig disse svarvede korskranker. Et godt eksem- pel paa en saadan dekorativ korskranke har vi i Kvernes kirke med snedkerarbejde, ornamentik og svarvede søiler godt sammenarbejdet (fig. 303). Vakkert har vi motivet i Utstein kir- ke (fig. 73), opdelt i Rødven, karakteristisk ved Gjemmestad og Gaupne (fig. 259, 260). Ved Vossevangens kirke havde i 1699 en Frede- rik Wessel lavet model- Fig. 290 Bekroning paa amtmandsstolen i Bodin kirke. Midtvaabenet : amtmand Knud Gedde og hans to hustruer født Bjelke og Kaas. len til korvæggen og ført tilsyn med arbeidet, medens snedkeren Si- men Memberg udførte arbeidet og billedhugger Fig. 291. Bekroning paa lagmandsstolen i Bodin kirke med lagmand Mandrup Schønnebø! (f 1682) og hustru samt svigersøn og efterfølger Christen Munkegaards vaaben. Peter Henriksen arbei- det de udskaarne figu- rer (fig. 280). Som bærende arkitektonisk led kjendes søilen i denne tid egentlig kun i Hammer kirke ved Bergen (pi. 9). Pulpiturets støtter blev merkelig nok næsten aldrig bear- bejdet til virkelig bærende søiler. Det blev saaledes kun ved korgitteret at dette rige arkitektoniske motiv blev benyttet hos os i det 17 aarh. og der kun som dekoration. Ved privatboligen har vi dog søilen som bærende led f. Efterhvert aabnes korbuen mere og man faar et korgitter. Dette vies særlig opmærksomhed. Den stigende dekora- tive tendens i tiden saa snart at her var et sted som ■ I f; T, il ai II I r ï-- u Am . Fig. 289. Galleribrystning fra en vestlandsk kirke. * N. F. let kunde komme til virkelig at bi- drage til kirke- rummets festlige præg. Mindet om de gamle rige mid- delalderske kor- skranker kan nok ogsaa ha spillet ind. Enkelte ste- der som i Eidsfjord stod endnu rester igjen af den gamle væg. Den blev forandret og deko- reret i tidens smag. Ved siden af snedkeren stod nu svarveren høit i kurs. Han arbeidet disse søiler, som tiden var saa glad i og intet sted hadde man en saa god plads for den slags udsmykning som netop her. At sidde under gudstjenesten og se paa denne rad af søiler, har særlig ex. paa Østeraat, men ogsaa paa dette om- raade optræder den sjelden i det 17 aarh. Af den trønderske træskjærerskoles ar- bejder i koretstaar nu ikke saa meget igjen. Det har vel ofte væ- ret bilthuggerverk sammen med de svar- vede søiler. Noget defekt stod korskran- ken i Horg kirke (fig. 142). Fra Meraker kirke har Nordiska museet enkelte de- korerede søiler som sikkert har tilhørt en korskranke (fig. 298). Søndenfjelds har den rige dekorerede korbue ogsaa været Fig. 292. Præstestolen i Nes kirke, Lyster.