ForsideBøgerNorges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Forfatter: Harry Fett

År: 1911

Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 199

UDK: St.f. 726.5(481) Fett

Med 378 Billeder, 16 Blade Plancher Og 1 Kunstbilag

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 208 Forrige Næste
Barokkirkens indre. — Bænk og vægge. — Pulpitur og korgitter. — Inventar. — En præken. 129 Fig 294. Felt i Galleribrystning fra en vestlandskirke. * N. F. Fig 295. Familiestol i Søgne kirke. Forf. fot. almindelig og Kristiania-billedhuggeren Kristoffer Ridder arbeidet en typisk saadan ved Brevik kirke med rigt biltsniderverk. Ogsaa for Holmestrands kirke arbeidet han (fig. 201, 205,210, 212, 213). Desværre er nu det meste af denne korordning ogsaa her søndenfjelds ødelagt. Ejendommelig maa den gamle skik at sætte prækesto- len paa et pulpitur midt i korbuen ha virket (fig. 86—88). Almindelig har denne skik neppe været, men den maa i høi grad ha bidraget til at gi kirkerummet et eget fantastisk præg denne præ- kestol med det dekorerede pulpitur over en korskran- ke med sprinkelverk og udskjæringer. Det aabne middelalder- ske røst stod vel flere ste- der igjen og skikken er heller ikke ved nybygnin- ger helt uddød. Men tum- lingen har nok oftest sæn- ket sig ned og gjort kirke- rummet lunt og hjemligt hvilket saa godt stemte med det 17 aarh.s følelse. Fig. 296. Dekoreret korbue i Søgne kirke. Forf. fot. Træ- eller stengulv fand- tes ikke altid i kirkerne. Ofte havde man som i flere af de middelalderske kirker kun stampet jord. Der omtales derfor oftere i regnskaberne at gulv lægges. Fra Bodin kirke omtales 1625, at „udi ingen af kirkens stole findes gulv, alene nogle løse fjæle ellers bare muld, som ved de der nedsatte lig er bleven opkastet og derefter ikke tilbørlig jevnet. “ Ligene som begravedes under kirkegulvet var ofte til stor gene. An- denes ældre kirke som blev revet 1840 havde en lig- kjælder „hvor liglugten betog en del af menigheden slig under prækenen, at de besvimede og maatte bæres ud“. Ordningen ser man ved Fjære kirke (pi. 21), hvor ligkistene staar opstillet un- der kirkegulvet. Sammenføjningen af nyt og gammelt kunde allerede, som man saa, i det ydre gi kirkerne et eget ejen- dommeligt præg. I det in- dre kom dette endnu stær- kere frem. De gamle stav- og stenkirker er ogsaa i det indre præget af flere aarhundreder som har ar- beidet sig sammen og den- ne samarbeiden fremkaldte ofte et helt fantastisk 17 aarh.s interiør. Ogsaa her har det 19 aarh.s kunst- ødelæggende tendens gjort indhug, men vi har endnu et par steder, hvor aarhundrederne paa en kostelig maade støder sammen. Fornøieligst sker dette kanske i Opdal og Nore kirker, disse to kulturminder som prof. Dietrichson 17 — Norske kirker i nyere tid.