Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede
Forfatter: Harry Fett
År: 1911
Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 199
UDK: St.f. 726.5(481) Fett
Med 378 Billeder, 16 Blade Plancher Og 1 Kunstbilag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Barokkirkens indre. — Bænk og vægge. — Pulpitur og korgitter. — Inventar. — En præken.
129
Fig 294. Felt i Galleribrystning fra
en vestlandskirke. * N. F.
Fig 295. Familiestol i Søgne kirke. Forf. fot.
almindelig og Kristiania-billedhuggeren Kristoffer Ridder
arbeidet en typisk saadan ved Brevik kirke med rigt
biltsniderverk. Ogsaa for Holmestrands kirke arbeidet han
(fig. 201, 205,210, 212, 213). Desværre er nu det meste
af denne korordning ogsaa her søndenfjelds ødelagt.
Ejendommelig maa den gamle skik at sætte prækesto-
len paa et pulpitur midt i korbuen ha virket (fig. 86—88).
Almindelig har denne skik
neppe været, men den maa
i høi grad ha bidraget til
at gi kirkerummet et eget
fantastisk præg denne præ-
kestol med det dekorerede
pulpitur over en korskran-
ke med sprinkelverk og
udskjæringer.
Det aabne middelalder-
ske røst stod vel flere ste-
der igjen og skikken er
heller ikke ved nybygnin-
ger helt uddød. Men tum-
lingen har nok oftest sæn-
ket sig ned og gjort kirke-
rummet lunt og hjemligt
hvilket saa godt stemte med
det 17 aarh.s følelse.
Fig. 296. Dekoreret korbue i Søgne kirke.
Forf. fot.
Træ- eller stengulv fand-
tes ikke altid i kirkerne.
Ofte havde man som i flere af de middelalderske kirker kun
stampet jord. Der omtales derfor oftere i regnskaberne
at gulv lægges. Fra Bodin kirke omtales 1625, at „udi
ingen af kirkens stole findes gulv, alene nogle løse fjæle
ellers bare muld, som ved de der nedsatte lig er bleven
opkastet og derefter ikke tilbørlig jevnet. “ Ligene som
begravedes under kirkegulvet var ofte til stor gene. An-
denes ældre kirke som blev revet 1840 havde en lig-
kjælder „hvor liglugten betog en del af menigheden slig
under prækenen, at de besvimede og maatte bæres ud“.
Ordningen ser man ved
Fjære kirke (pi. 21), hvor
ligkistene staar opstillet un-
der kirkegulvet.
Sammenføjningen af nyt
og gammelt kunde allerede,
som man saa, i det ydre
gi kirkerne et eget ejen-
dommeligt præg. I det in-
dre kom dette endnu stær-
kere frem. De gamle stav-
og stenkirker er ogsaa i
det indre præget af flere
aarhundreder som har ar-
beidet sig sammen og den-
ne samarbeiden fremkaldte
ofte et helt fantastisk 17
aarh.s interiør. Ogsaa her
har det 19 aarh.s kunst-
ødelæggende tendens gjort
indhug, men vi har endnu
et par steder, hvor aarhundrederne paa en kostelig maade
støder sammen. Fornøieligst sker dette kanske i Opdal og
Nore kirker, disse to kulturminder som prof. Dietrichson
17 — Norske kirker i nyere tid.