Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede
Forfatter: Harry Fett
År: 1911
Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 199
UDK: St.f. 726.5(481) Fett
Med 378 Billeder, 16 Blade Plancher Og 1 Kunstbilag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
130
Barokkirkens indre. — Bænk og vægge. — Pulpitur og korgitter. — Inventar. — En præken.
Fig. 297. Vægdekorationer i Kvernes kirke.
i sidste øieblik reddet fra ødelæggelse endogsaa ved selv
at stille sig som eier af kirkerne. Andreas Aubert har
med indgaaende- forstaaelse skildret disse kirker. Et in-
teriør set fra nordvest viser hvorledes bænke
Fig. 298. Søiler fra korgitteret. Meraker
kirke. Nord, mus., Sth.
og pulpitur arbeider sig ind i de gamle kir-
kerum (fig. 302).
Hvad der bandt alle de uensartede dele
sammen og gav kirkerum-
mets hele mangfoldighed
enhed og en lun stem-
ning var væg- og tag-
malerierne. Vi har i de
tidligere kapitler seet hvor-
ledes disse malerier har
præget reformations- og re-
naissance-interiøret. Baro-
ken fortsætter her. Male-
rierne i Nore og Opdal
kirke er særlig rige og ty-
piske (se forf.s Gamle nor-
ske hjem fig. 256—259).
Deres karakter har Andre-
as Aubert paa en udmer-
ket maade skildret: „Vi
staar i aarene umiddelbart
efter trediveaarskrigens tid.
I Rembrandts tid. I de
bredskyggede hatters og de svulmende fjærbuskers høieste
blomstringsaar.
Akantusbladenes fjærbusker gror som en urskog hen
over alle flader i tidens dekorative kunst. Over billed-
rammerne, over sølvkrusene, over skabene, over prækesto-
len. Det er fremfor alt tidsalderen da gyldenlærstapeterne
blomstrer. Paa tidens gyldenlærstapeter maa vi først og
fremst tænke ved denne rigdom af maleriske dekorationer
her over alle kirkevæggene i Nore og Opdal, i Gol og i
alle de andre bygder. Maleriet var som en fattigere nød-
hjælp isteden for de pragtfulde og kostbare stoffer som
smykket de udenlandske rigmandshjem.
Og disse malerier gir virkelig kirken noget af den
samme lune hygge som præger en hjemlig stue fra de
Fig. 299. Kordør i Urnes kirke.
samme aar. Dermed biir dekorationerne i Nore og Op-
dals kirker typiske for tiden. I denne smag har uden
tvivl en hel del af hjemmene rundt omkring i vort land
fremfor alt bymænds og embedsmænds stuer været smyk-
ket.“ Sandsynligvis har samme mester som i midten af
det 17 aarh. arbeidet i Nore og Opdal malet de rige
dekorationer fra 1652 i Gol kirkes kor (fig. 305). I
Urnes, Rødven og Kvernes kirker har andre kunstnere
arbeidet (fig. 297). Paa stenkirkernes mure støder man
ogsaa ret som det er paa ranker og ornamentik som er
præget af samme smag f. ex. i Moster og Dale kirker.
Ofte skimtes de kun bag overkalkningen, saaledes kom