ForsideBøgerNorges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Forfatter: Harry Fett

År: 1911

Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 199

UDK: St.f. 726.5(481) Fett

Med 378 Billeder, 16 Blade Plancher Og 1 Kunstbilag

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 208 Forrige Næste
130 Barokkirkens indre. — Bænk og vægge. — Pulpitur og korgitter. — Inventar. — En præken. Fig. 297. Vægdekorationer i Kvernes kirke. i sidste øieblik reddet fra ødelæggelse endogsaa ved selv at stille sig som eier af kirkerne. Andreas Aubert har med indgaaende- forstaaelse skildret disse kirker. Et in- teriør set fra nordvest viser hvorledes bænke Fig. 298. Søiler fra korgitteret. Meraker kirke. Nord, mus., Sth. og pulpitur arbeider sig ind i de gamle kir- kerum (fig. 302). Hvad der bandt alle de uensartede dele sammen og gav kirkerum- mets hele mangfoldighed enhed og en lun stem- ning var væg- og tag- malerierne. Vi har i de tidligere kapitler seet hvor- ledes disse malerier har præget reformations- og re- naissance-interiøret. Baro- ken fortsætter her. Male- rierne i Nore og Opdal kirke er særlig rige og ty- piske (se forf.s Gamle nor- ske hjem fig. 256—259). Deres karakter har Andre- as Aubert paa en udmer- ket maade skildret: „Vi staar i aarene umiddelbart efter trediveaarskrigens tid. I Rembrandts tid. I de bredskyggede hatters og de svulmende fjærbuskers høieste blomstringsaar. Akantusbladenes fjærbusker gror som en urskog hen over alle flader i tidens dekorative kunst. Over billed- rammerne, over sølvkrusene, over skabene, over prækesto- len. Det er fremfor alt tidsalderen da gyldenlærstapeterne blomstrer. Paa tidens gyldenlærstapeter maa vi først og fremst tænke ved denne rigdom af maleriske dekorationer her over alle kirkevæggene i Nore og Opdal, i Gol og i alle de andre bygder. Maleriet var som en fattigere nød- hjælp isteden for de pragtfulde og kostbare stoffer som smykket de udenlandske rigmandshjem. Og disse malerier gir virkelig kirken noget af den samme lune hygge som præger en hjemlig stue fra de Fig. 299. Kordør i Urnes kirke. samme aar. Dermed biir dekorationerne i Nore og Op- dals kirker typiske for tiden. I denne smag har uden tvivl en hel del af hjemmene rundt omkring i vort land fremfor alt bymænds og embedsmænds stuer været smyk- ket.“ Sandsynligvis har samme mester som i midten af det 17 aarh. arbeidet i Nore og Opdal malet de rige dekorationer fra 1652 i Gol kirkes kor (fig. 305). I Urnes, Rødven og Kvernes kirker har andre kunstnere arbeidet (fig. 297). Paa stenkirkernes mure støder man ogsaa ret som det er paa ranker og ornamentik som er præget af samme smag f. ex. i Moster og Dale kirker. Ofte skimtes de kun bag overkalkningen, saaledes kom