Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Barokkirkens indre. — Bænk og vægge. — Pulpitur og korgitter. — Inventar. — En præken. 131 Langt nedover i tiden bygger man dekorative smag, saaledes i den kirke (se farveplanchen) og Lyng- har sin karakteristiske bemaling aarhundredes bondekunst fortsæt- malerier frem naar Melhus kirke blev revet og efter bran- den ved Øiestad kirke. Der findes ogsaa rester ved Eidfjord kirke, videre paa barokens oftere omtalte Aardal dal kirke fra 1697 (fig. 304). I det 18 ter adskillig af denne kunst. Ogsaa tagmalerier yndet baroken. Hele kortaget i Hammer kirke har saaledes været bemalet. Det meste er nu overkrittet. Et karakteristisk felt som fremstiller speiderne i Kanaans land staar endnu igjen med typisk barokindramning. Den virker næsten som gobelinbord, (fig. 309). Ser man paa denne kunst er det som regel at renaissancens folkelige fortællertrang har veget en stærkere fremhævning af det dekorative. Det er ikke længer om menneskene og de genremæssige optrin hovedinteressen samler sig men om det bugnende or- nament, om sammenføining af ranker, frugter, blomster til et frodigt hele. Dette frodige virker ofte helt mo- derne kun at man nu strør om sig med farve, medens baroken fyldte planen med ornamentale en en saa for Fig. 300' Dørramme til prækestolopgang. * N. F. Fig. 301. Præstestol i Vaage kirke. Fot. Joh. Meyer. vor tid ødelagde hele det gamle interiør (fig. 280). del af interiøret. Alter- led, mere eller mindre kraftig sammenkompo neret. I stenkirker- ne tavlet man ofte væggen og denne blev ma- let. En saadan typisk tavlet væg stod igjen i Vossevangens kirke indtil restaurationen i Prækestolen og altertavlen stod som den vigtigste tavlen bygget sig som man har set under baroken høiere og høiere op, vin- gerne blev rigere og mere dekorativt smykket, paa afsatserne kommer figurer. Hele stigningen vil følges i billedstoffet fra renaissancens beherskede former i andet kapitel over i fjerde kapitels langt rigere og fyldigere motiver. Det samme gjælder prækestolen. Prækestolen blev end yderligere dekorativt mar- keret ved himlingen, hvor den dekorative udsmykning var i stadig stigning. Ogsaa opgangen med rig dørindfatning bidrog sit til at gi tidens kirkeinteriør sin karakter (fig. 136, 178, 300). Selvfølgelig blev ogsaa døbefonten præget af tidens dekorative tendenser. De tidligere former vil man finde foran (fig. 31—33. 91, 92), tildels ogsaa i arbejdet fra Indset kirke (fig. 306). Kristoffer Ridders baroktyper vil man se i Risør og Brevik kirker (fig. 207, 208). Alle de nævnte døbefonter var af træ. Vi har ogsaa to typiske barokfonter, en i sten, en anden i messing som ikke er saa langt fra Kristoffer Ridders stil. Som man senere skal se var metalindustri vel kjendt i vore byer i det 17 aarh., og det er ikke utæn- kelig at en hjemlig bilthugger har skaaret de former, hvorefter den vakre