Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

132 Barokkirkens indre. — Bænk og vægge. — Pulpitur og korgitter. — Inventar. — En præken. Fig. 302. Interiør fra Nore kirke. verk mangler nu. Det er skjænket kirken af Anders Hammer, sogneprest til Gran 1657 — 1673 sammen med fem bønder. Ogsaa urverk „seierverk“ omtales nu oftere. 1617 maa et saadant renses ved Fred- rikstad kirke. Trondhjems kir- ke faar et nyt 1665. Man har ogsaa omrejsende urma- gere, saaledes kom i 1672 en Kristen Stralsman med en svend til Hustad for at repa- rere urverket der. Vor sølvsmedkunst er i de senere aar blit viet den op- merksomhed som det rige materiale fortjener. Det er direktør J. Bøgh som har be- gyndt studiet af sølvmerkerne og som for Bergens vedkom- mende har leveret det første grundlæggende arbeide. Dette studium er for Trondhjems døbefont fra Strømsø er støbt. Stendøbefonten er vistnok fra en kirke omkring Moss (fig. 307, 308). Mere primi- tive døbefonter brugtes ogsaa, og fra Steigen, Nordland har vi en indberetning fra 1666, hvori menigheden udtaler at den ønsker at faa en ny idet der bittert bemærkes „efter- som den gamle ikke er andet end en tønde“. En saadan sildetønde som døbefont kan selvfølgelig ikke ha virket særlig kirkeligt paa de gamle fiskere deroppe. vedkommende blit efterfulgt af Kristian Koren og Jens Thiis. Ved den kulturhistoriske udstilling i Kristiania fort- sattes arbejdet og her blev kirkesølvet taget med i be- handlingen. Det viser sig, at en rad af kjendte mestere har arbeidet i Kristiania og i byerne langs fjorden. Des- værre er for kirkesølvets vedkommende kun Kristiania stift bearbejdet. For hele det øvrige land har man kun til- fældige oplysninger. Mine bemerkninger knytter sig saa- I kilderne omtales stadig daabshuset med den dekorative udsmykning. Snart havde det sprinkelverk, snart svirrede søiler. Me- get staar ikke igjen heraf. Godt bevaret er et daabshus ved Moster kirke (fig. 39, 41). Ogsaa dette lille hus, bygget ind i rummet, har selvfølgelig i høi grad været med at særpræge kirken i det 17 aarh. I Laurentius’ saga omtales orgel ikke blot brugt i middelalderen i Norge men ogsaa arbeidet her, og i den første reformationstid saa man det ogsaa i brug her i landet. I det 17 aarh. omtales saadanne oftere. 1681 fik saaledes Trondhjems domkirke et nyt istedenfor det gamle fra 1593. Typen fra dette aarhundrede er bevaret i et arbeide fra Grans kirke i Norsk folkemuseum (flg. 313). Det virker som et renaissanceskab med fire døre. Registre, klaviatur og pibe- Fig. 303. Korvæg fra Kvernes kirke. Efter tegning af arkitekt Heinr. Karsten.