Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Barokkirkens'indre. — Bænk og vægge. — Pulpitur og korgitter. — Inventar. — En præken. 135 * Alstahaug kirke. slot. Fig. 310. Kalk af træ fra Molands kirke, Telemarken. * Nord mus.,Sth. Fig 312. Kirkeklokke merket Christophorus Sigvardi 1581. I - 35 iHMPANft. MEMOR SETO.wpMQgni stande, navnlig pragtfulde krus af den bekjendte baroktype. Hambros sam- ling blev efter hans død 1877 solgt og er nu spredt. Mariakirkens kande kom til Rusland, derefter Fig. 311. Klokke fra 1623 af Hans Kemmer. Akershus fik en tysk antikvitets- handler fat i den, og nu er den atter havnet i Bergen, idet den kjendte samler Rasmus Meyer har indkjøbt den. Kanden er pæreformet, paa høit fodstykke med hvælvet staaplade. Den svungne hank ender i et smukt modeleret mandligt hoved. Som laagknap et havmenneske med to fiskehaler. Den S formede tud ender i et stiliseret, høist dekorativt dyrehoved i smukt ciseleret arbeide (fig. 315). Salg af kirkeinventar til udlandet ikke mindst kirkesølv har som bekjendt ikke været sjeldent her i landet og der findes kirker i England som nu benytter gamle norske kirkekalke indkjøbt i yor tid. I forfatterens eie er en fotografisam- ling efter plader som afdøde kunst- handler Wm. Gram her i byen i tidernes løb lod tage af en liden del af sine samlinger. Det er et helt museum af forskjellige gjen- stande som nu for den væsentligste del findes i udlandet. Ikke faa kir- kesager findes afbildet. En kande fra Stavanger domkirke i lighed med den fra Mariakirken afbildes. Hvorvidt man med denne kan være lige heldig som med vinkanden fra Mariakirken og med tiden faa den igjenerhvervet for landet er vel tvil- somt (fig. 323). Selvfølgelig har ikke alle kirker eiet kar i sølv, skjønt det var det almindeligste. Baade tinkalke og tinkander kjendes. I Oslo bispe- gaards samling findes en tinkalk Fig. 313. Orgel fra Gran kirke. * N. F. fra Enningdalens kirke museet i Stockholm har man en trækalk og i Nordiska fra 1714. Man kan nok gaa ud fra, at saadanne har været i brug ogsaa i det 16 og 17 aarhundrede (fig. 310). Forskjellige textilarbeider fandtes ved alteret. Man har tidligere seet omtalt tæpper og broderier, dels som væg- dekoration dels som antependier. Hvad det store linsøæs- broderi fra Skiens kirke (fig. 314) oprindelig har været brugt til lar sig ikke bestemme, muligens en større de- koration. Nu sidst blev det anvendt som varetræk om alteret. 1 midten billedfremstillinger, den Helligaands ud- gydelse, Moses’ optagelse af Nilen, Hellig tre kongers til- bedelse. Rundt om blomster og frugter samt dyr (løve, tiger, ele- fant, hest, kamel, paafugl). Arbei- det er typisk for smagen i den senere del af det 17 aarh. Ikke alene for sølvsmedkunsten, men ogsaa for vor metalindustri vil en indgaaende undersøgelse af vort 'kirkemateriale være af betydning. Der er tidligere nævnt klokkestøb- ningen i Oslo som en industri i byen der dyrkedes af mester Gert som samtidig støbte kanoner. Han har sikkert ogsaa paatat sig anden støbning som trængtes. Og vi ser i en af biskop Jens Nilssøns nøg- terne optegnelser (Hist. Tidsskr. 3 R. II s. 155) gjenskinnet af den glæde, hvormed man fulgte denne industri, idet Jens Nilssøn med sin svigerfar biskop Frans Berg og bor- germester Olav Glad og stort følge