Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede
Forfatter: Harry Fett
År: 1911
Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 199
UDK: St.f. 726.5(481) Fett
Med 378 Billeder, 16 Blade Plancher Og 1 Kunstbilag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Barokkirkens'indre. — Bænk og vægge. — Pulpitur og korgitter. — Inventar. — En præken.
135
* Alstahaug kirke.
slot.
Fig. 310. Kalk af træ fra Molands kirke,
Telemarken. * Nord mus.,Sth.
Fig 312. Kirkeklokke merket Christophorus
Sigvardi 1581.
I
-
35
iHMPANft. MEMOR SETO.wpMQgni
stande, navnlig pragtfulde krus af den
bekjendte baroktype. Hambros sam-
ling blev efter hans død 1877 solgt
og er nu spredt. Mariakirkens
kande kom til Rusland, derefter
Fig. 311. Klokke fra 1623 af Hans Kemmer.
Akershus
fik en tysk antikvitets-
handler fat i den, og nu er den atter havnet i Bergen,
idet den kjendte samler Rasmus Meyer har indkjøbt den.
Kanden er pæreformet, paa høit fodstykke med hvælvet
staaplade. Den svungne hank ender i et smukt modeleret
mandligt hoved. Som laagknap et havmenneske med to
fiskehaler. Den S formede tud ender i et stiliseret, høist
dekorativt dyrehoved i smukt ciseleret arbeide (fig. 315).
Salg af kirkeinventar til udlandet ikke mindst kirkesølv
har som bekjendt ikke været sjeldent her i landet og der
findes kirker i England som nu benytter gamle norske
kirkekalke indkjøbt i yor tid. I
forfatterens eie er en fotografisam-
ling efter plader som afdøde kunst-
handler Wm. Gram her i byen i
tidernes løb lod tage af en liden
del af sine samlinger. Det er et
helt museum af forskjellige gjen-
stande som nu for den væsentligste
del findes i udlandet. Ikke faa kir-
kesager findes afbildet. En kande
fra Stavanger domkirke i lighed
med den fra Mariakirken afbildes.
Hvorvidt man med denne kan være
lige heldig som med vinkanden fra
Mariakirken og med tiden faa den
igjenerhvervet for landet er vel tvil-
somt (fig. 323).
Selvfølgelig har ikke alle kirker
eiet kar i sølv, skjønt det var det
almindeligste. Baade tinkalke og
tinkander kjendes. I Oslo bispe-
gaards samling findes en tinkalk
Fig. 313. Orgel fra Gran kirke. * N. F.
fra Enningdalens kirke
museet i Stockholm har man en trækalk
og i Nordiska
fra 1714. Man
kan nok gaa ud fra, at saadanne har været i brug ogsaa
i det 16 og 17 aarhundrede (fig. 310).
Forskjellige textilarbeider fandtes ved alteret. Man har
tidligere seet omtalt tæpper og broderier, dels som væg-
dekoration dels som antependier. Hvad det store linsøæs-
broderi fra Skiens kirke (fig. 314) oprindelig har været
brugt til lar sig ikke bestemme, muligens en større de-
koration. Nu sidst blev det anvendt som varetræk om
alteret. 1 midten billedfremstillinger, den Helligaands ud-
gydelse, Moses’ optagelse af Nilen, Hellig tre kongers til-
bedelse. Rundt om blomster og
frugter samt dyr (løve, tiger, ele-
fant, hest, kamel, paafugl). Arbei-
det er typisk for smagen i den
senere del af det 17 aarh.
Ikke alene for sølvsmedkunsten,
men ogsaa for vor metalindustri vil
en indgaaende undersøgelse af vort
'kirkemateriale være af betydning.
Der er tidligere nævnt klokkestøb-
ningen i Oslo som en industri i
byen der dyrkedes af mester Gert
som samtidig støbte kanoner. Han
har sikkert ogsaa paatat sig anden
støbning som trængtes. Og vi ser
i en af biskop Jens Nilssøns nøg-
terne optegnelser (Hist. Tidsskr. 3
R. II s. 155) gjenskinnet af den
glæde, hvormed man fulgte denne
industri, idet Jens Nilssøn med sin
svigerfar biskop Frans Berg og bor-
germester Olav Glad og stort følge