Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

136 Barrokkirkens indre. — Bænk og vægge. — Pulpitur og korgitter. — Inventar. — En præken. af Osloborgere var tilstede ved raadhusklokkens støbning. Vi saa ogsaa at hans søn fortsatte yrket og at der gjen- nem lange tider efter Kristiania anlæg blev drevet saadan metalindustri i den gamle by. Foruden de foran nævnte klokker er ogsaa den i Spydeberg fra 1625 støbt i Oslo. Denne støbnings forskjellige grene, som møder en i de forskjellige benævnelser paa haandverkerne som stykkestøber, klokkestøber, rot- gyder, kandestø- ber, har selvfølge- lig ikke hos os været strengt af- grænset. Man ser ogsaa at en og samme mester ar- bejder i de for- skjellige brancher. Denne industri er hos os endnu ikke undersøgt. Spredt er enkelte under- søgelser gjort, saa- ledes B. E. Ben- dixens instruktive lille artikel over Bergenske klokke støbere og F. Wal- lems mere kultur- historisk anlagte arbeide over „Lys og lystel“ i denne af Folkemuseet udgivne serie. Der er ikke tvil om, at naar vort kirkeinventars metalarbejder en- gang biir indgaa- , , Fig. 314. Tæppe anvendt som varetræk om alteret, ende undersøgt saa vil man af disse messingfade, lysestager, lysekroner og kirkeklokker kunne danne sig et billede af en norsk industri, stærkt paavirket fra udlandet selvfølgelig og paa mange omraader ledet af udlændinger. Adskillig er ogsaa importeret. En undersøgelse paa dette omraade maa grundlægges ved en gjennemgaaelse af vore kirke- klokker. De burde iallefald først og fremst ved bestemt forbud værnes mod den omstøbning, som nu i en aarrække Skiens kirke. * Skiens museum. Linni fra Steiermark til byen. Han har paagaaet. Det viser sig, at vore større byer i det 17 aarhundrede har havt sine klokkestøbere. En meddelelse fra 1646 om Snaasen kirke fortæller, at klokkerne blev støbt i Trondhjem. De var muligens fra byens støberfirma Alb. Grøtte og Gunder Krognes som i 1640 støbte klokkerne for Skei kirke. Der kjendes flere klokker fra denne tid paa denne kant af landet, tildels vakre som den fra j 581 i Alstahaug kirke som sand- synligvis Kristof- fer Sigvardsøn støbte (fig. 312). Fra det bergenske har man i Stord kirke en klokke med inskription : Borchardus Ge- lengeter me fecit 1595“. Det er den bekjendte kjøbenhavner-stø- ber Borchart Jen- sen Quelmeyer, som støbte klok- ker og kanoner fra omkring 1585- Han døde 1613. Gelengeter bety- der messingstøber og han har i Kjø- benhavn ogsaa ar- beidetsom saadan. En klokkestøber Absalon har arbei- det klokken i Fitje kirke fra samme aarhundrede. Ef- ter branden i Ber- gen 1623 kom- mer saa Michel signerer paa vers flere af sine klokker: In Godtes Namen flos ich Michel Linni goss mich eller In Godtes Namen bin ich geflossen Michel Linni zu Bergen hat mich gegossen. Der findes klokker af ham i Grindheim kirke fra 1628,